Pris på digeprojekt eksploderet - beboere skal punge ud

Få klager over digeprojektet i Jyllinge Nordmark satte ikke kun byggeriet midlertidigt i stå. Klagerne betød også, at projektet er blevet markant dyrere end forventet.

Det har været en lang, sej kamp for beboerne i Jyllinge Nordmark.

Mange af dem har måtte kæmpe med oversvømmede huse og et digeprojekt, der egentlig skulle hjælpe dem, men i stedet blev sat på pause på ubestemt tid, fordi enkelte klager fik projektet til at gå i stå.

Nu kan de endelig se frem til at arbejdet med kystbeskyttelsen bliver færdiggjort, men til gengæld står de også med en regning, der er markant højere, end de havde forventet.

Første gang digebyggeriet blev præsenteret lød prisen på 45 millioner kroner. En regning, de 500 berørte husstande skulle dele med Roskilde Kommune.

Men nu er prisen i stedet endt på samlet set på 72 millioner kroner, og det er 12 millioner kroner mere, end inden projektet blev sat i bero.

Digeprojektet gik i stå efter få klager, men miljøministeren besluttede i sidste uge, at klagerne ikke måtte stå i vejen for projektet.
Digeprojektet gik i stå efter få klager, men miljøministeren besluttede i sidste uge, at klagerne ikke måtte stå i vejen for projektet.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Det har kostet penge, at projektet blev midlertidigt stoppet. Vi har haft en aftale med entreprenør, der har haft store udgifter, fordi de ikke kunne fortsætte arbejdet. Samtidig er de generelle anlægspriser steget i mellemtiden, forklarer Karim Friis Arfaoui (S), der er formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, til TV 2 Lorry.

Han fortæller, at man i kommunen desuden er blevet klogere på, hvad projektet kræver undervejs, og det har også fået prisen til at stige.

Udvalgsformand: Prisen er stadig rimelig

Selvom prisen er markant højere end forventet, mener udvalgsformanden alligevel, at prisen er acceptabel, fordi diget kommer til at beskytte beboernes huse mod fremtidige oversvømmelser.

quote Når man tænker på, hvor store summer, der er på spil i forhold til grundene og husene derude, så synes jeg sådan set, at det leje, vi er nået nu, er ganske fornuftigt.

Karim Friis Arfaoui (S), formand, Klima- og Miljøudvalget, Roskilde Kommune

- Vi har haft en diskussion om, hvor langt vi skal gå i forhold til at kystsikre Jyllinge Nordmark, men man må bare sige, at der er så store værdier på spil derude, at det kun giver mening at hjælpe beboerne med, at der bliver kystsikret, siger Karim Friis Arfaoui og fortsætter:

- Når man tænker på, hvor store summer, der er på spil i forhold til grundene og husene derude, så synes jeg sådan set, at det leje, vi er nået nu, er ganske fornuftigt.

Udvalgsformanden forklarer desuden, at kommunen har fået syv millkioner kroner i statstilskud til projektet, som politikerne har valgt at give ubeskåret til at afbetale en del af de 500 husstande i Jyllinge Nordmarks regning. Derfor står beboerne nu med en fælles regning på 29 millioner kroner.

- Vi har også givet dem mulighed for at tage nogle gode lån, som er billige og finansieret over lang tid, så de kan holde den månedlige ydelse nede, tilføjer Karim Friis Arfaoui.

Man kan forvente, at digeprojektet står helt færdigt senest til foråret 2021.

Kort nyt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik