Politiet undersøger hel stribe af sager om falske penge

Både Københavns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi undersøger sager om falske tusindkronesedler.

Hvis nogen vil betale dig med en tusindkrone-seddel, så skal du se dig rigtig godt for. For noget tyder på, at der et falske penge i omløb.  Både Midt- og Vestsjællands polti og Københavns Politi oplyser, at de efterforsker sager om tusindkrone-sedler, der  er falske. I adskillige tilfælde er det lykkedes gerningsmændene at bruge pengesedler, der viser sig at være uægte.

Midt og Vestjællands Politi fik tirsdag formiddag en anmeldelse fra et værtshus på Hestetorvet i Roskilde. Her havde en kunde aftenen før betalt med en tusindkroneseddel, som ved nærmere eftersyn dagen efter ikke virkede helt ægte.

 - Personalet har nu afleveret pengesedlen til politiet, som skal undersøge den nærmere for at få af- eller bekræftet mistanken, hedder det i politiets døgnrapport.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en mandlig gæst på værtshuset søndag aften betalte med pengesedlen i tidsrummet  mellem klokken 20 og 22.  Værtshuset har forklaret, at kunden var en yngre, sydlandsk udseende mand.

Kunde betalte med falsk seddel i taxa

Det signalement har en københavnsk taxakunde også. Han betalte for en taxatur, og ifølge Københavns Politi har de to tusindkronesedler det samme løbenummer.  Københavns Politi er nu i gang med at undersøge en hel stribe af sager, hvor der er betalt med falske tusindekronesedler.

- Vi har flere tilfælde, hvor signalementet - og et modus med at der bliver betalt for en mindre ydelse med et større beløb svarer til hinanden. Det drejer sig blandt andet om to taxaer, tre supermarkeder log en 7-elevenforretning, fortæller Vicepolitiinspektør i Københavns Politi, Jesper Bangsgaard til TV 2 Lorry.

Sådan spotter du en falsk pengeseddel

Pengesedler har uanset værdi indbygget nogle avancerede sikkerhedselementer, der gør dem svære at forfalske.

 

Sikkerhedselementerne består af en vinduestråd med bevægeligt bølgemotiv, et hologram reflekterende lyset i forskellige farver, et vandmærke og en skjult tråd, der kan ses, når pengesedlen holdes op mod lyset.

 

Disse sikkerhedselementer er nemme at kontrollere, hvis man vil kontrollere, om en pengeseddel kunne være falsk.

 

(Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi)

Københavns Politi arbejder på at finde ud af, om der findes videooptagelser af manden, der har betalt med falske tusindkronesedler. Og bliver han pågrebet, kan han regne med en længere fængselsstraf.

Strafferammen for falskmøntneri går op til 12 års fængsel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik