Politiet efterlyser hjælp til at finde stjålne Ferrarier

Tyve slap væk med to røde Ferrarier fra et lager i Jyllinge søndag aften. Politiet efterspørger vidners hjælp.

Midt- og Vestsjællands Politi beder borgerne om hjælp i en sag om to dyrebare sportsvogne, som blev stjålet under et indbrud på Møllehaven i Jyllinge søndag.

De stjålne biler er en rød Ferrari F 430 F1 fra 2007 samt en rød Ferrari F 430 Spider fra 2010.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Gerningsmændene slap væk med bilerne omkring klokken 19.00 søndag aften.

De kørte umiddelbart efter hinanden ad Møllehaven i sydlig retning.

Ifølge politiet er tyvene muligvis ankommet til gerningsstedet til fods fra Frederiksborgvej og er derfra gået ind på Møllehaven.

Vidner, der har set personer i området ved Frederiksborgvej og Møllehaven i tiden omkring klokken 18.45 søndag, bedes kontakte politiet.

Det samme gælder, hvis man har set den ene eller begge Ferrarier køre fra området i Jyllinge.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

/ritzau/

Disse to karakteristiske røde ferrarier er stjålet søndag aften fra Møllehaven i Jyllinge. Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har set en eller begge biler.
Disse to karakteristiske røde ferrarier er stjålet søndag aften fra Møllehaven i Jyllinge. Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har set en eller begge biler.
Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik