Politiet advarer: Pas på boldhenter

Et nyt lusket trick er begyndt at sprede sig, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi

"Hej, jeg er kommet til at sparke en bold ind i din have. Må jeg hente den?" De fleste parcelhusejere har prøvet at en nabo eller genbo måtte en tur ind i haven for at hente en bold. 

Men nu advarer Midt- og Vestsjællands Politi om, at tyve nu bruger undskyldningen om en bold i haven for at aflede folks opmærksomhed. 

Tricket er blandt andet anmeldt tidligere på måneden. En 62-årig kvinde fra Roskilde ringede til politiet, fordi hun fandt episoden besynderlig. 

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi oplysninger havde manden talt lidt vævende, og anmelderen havde studset over mandens henvendelse. Der blev i dette tilfælde ikke stjålet noget fra stedet.

Men poltitiet advarer nu mod 'tricket':

"Politiet har den senste tid modtaget flere henvendelser, der ligner ovennævnte. Det har vist sig, at historien med bolden bruges til at aflede beboerens opmærksomhed, hvor en anden så går ind i huset og stjæler, mens beboeren er i gang med at hjælpe til med finde bolden. Der er derfor grund til at være mistænkelig, hvis nogen henvender sig på lignende måde."

Manden i episoden ovenpå beskrives som: Mand, 40-45 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, iført hovedbeklædning, mulig ”sixpence”, mørk vindjakke, mørk sweater og beige shorts. 

Hvis du har oplysninger kan du kontakte politiet på 114. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik