Politi: Brand i ungdomsboliger i Roskilde kan være påsat

Natten til onsdag udbrød en brand i ungdomsboliger i Roskilde. Politi efterforsker branden som en forbrydelse.

Der kan ligge en forbrydelse bag en brand, der natten til onsdag hærgede Spritfabrikkens ungdomsboliger i Roskilde.

Politiet efterforsker onsdag morgen branden som påsat, og brandteknikere arbejder på stedet. Det fortæller kommunikationsansvarlig Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvorfor politiet arbejder med den teori.

- Vi efterforsker stadig, så det vil vi godt holde for os selv i første omgang, siger han. 

Otte personer blev indlagt til observation for røgforgiftning efter branden. Desuden blev to politifolk sendt til sygehuset i Holbæk, da de fik røg i lungerne under evakueringen af beboerne.

quote Vi får et opkald 03.19 fra en beboer i bygningen, om at der er brand på første sal.

Henrik Møller Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi

Politiet rykkede ud til branden efter et opkald fra en beboer. Det oplyste Henrik Møller Nielsen, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, tidligt onsdag morgen.

- Vi får et opkald 03.19 fra en beboer i bygningen, om at der er brand på første sal. Politiet og brandvæsnet er på stedet kort tid efter og får reddet beboerne ud, siger han. 

Der bor omkring 100 personer i ungdomsboligerne Spritfabrikken, der ligger på Møllehusvej 16 i Roskilde. De resterende beboere er i nattens løb blevet kørt til Roskilde Hallerne, hvor de bliver, til de igen kan komme hjem til deres boliger.

- Otte af lejlighederne i ejendommen er så beskadigede, at de ikke længere er beboelige, fortæller vagtchefen.

Politiet har onsdag morgen ikke noget nyt om de otte indlagte personers tilstand.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Ishøj

playIshøj indtager atter kedelig førsteplads – men kommunen ved nu, hvordan familier smittes

ambulance

Bevidstløs mand reddet op af Øresund

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere