P-fælde ved REMA 1000

Kunder hos Rema 100 ved Ro's Have i Roskilde får jævnligt en p-bøde med hjem fra indkøbsturen.

Foto: TV 2 Lorry

Det er nemlig ikke alle pladserne, som tilhører Rema 1000. Nogle af de bageste pladser er reserveret til naboen Nykredits medarbejdere og kunder.

Holder man der i dagtimerne fra mandag til fredag uden en tilladelse vanker der en bøde fra Europark. Det skriver sn.dk.

Til gengæld må Remas kunder godt bruge pladserne efter klokken 17 og i weekenden, men det er ikke til at finde ud af for kunderne.

Rema har nu sat ekstra blå skilte op ved siden af de officielle sorte P-skilte, og gør kunderne opmærksom på, at der er nogle pladser, de skal undgå i den almindelige arbejdstid.

Tonny Nielsen, regionschef i Rema 1000, understreger at Rema 1000 ikke har nogen økonomisk gevinst ved de afgifter, som Europark udskriver.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik