Et nyt forskningsprojekt har kastet nyt lys over Roskildes vartegn, Domkirken.
Det viser sig nu, at dele af den store kirke blev bygget af byggeaffald.
Det skriver Dagbladet Roskilde.
Arkitekturhistorikeren Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet er i gang med et stort forskningsprojekt om domkirkens bygningshistorie, og i den forbindelse har han fundet et spor i en af kirkens mure, der får ham til at tro, at kirken blandt andet blev opført af genanvendt materiale.
- Domkirken er i princippet bygget af tegl. Men tegl var meget dyrt i datiden, og derfor er det i mange store kirker kun ydermuren, der består af tegl, mens kernen består af alt muligt andet billigere fyld som marksten og byggeaffald. Det gælder også her, hvor vi altså kan se, at murkernen blandt andet består af frådsten, som en tidligere domkirke på stedet var bygget af, siger Thomas Bertelsen til Dagbladet Roskilde.
Tegl var meget dyrt i datiden, og derfor er det i mange store kirker kun ydermuren, der består af tegl, mens kernen består af alt muligt andet billigere fyld.
Inden opførelsen af Roskilde Domkirke lå først den af Harald Blåtand opførte Treenighedskirke og siden en kirke af frådsten på pladsen, der siden 1175 har huset den store domkirke.
Domkirkeforskeren Thomas Bertelsen forklarer til avisen, at der i byggestenene er fundet spor af frådsten. Derfor er det ifølge ham nærliggende at tro, at man har taget sten fra den gamle kirke og anvendt dem til opførelsen af domkirken.
Roskilde Domkirke er den kirke i verden, hvor flest monarker ligger begravet. I 1995 blev domkirken optaget på UNESCO's Verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige byggerier.
