Musiker efter fald fra Orange Scene: "Jeg er okay"

Et bandmedlem fra Gorillaz kom på hospitalet efter at være faldet ned fra scenekanten på Orange Scene.

Omkring klokken 00.30 natten til søndag var en musiker udsat for en faldulykke under Gorillaz' koncert på Orange Scene på dette års Roskilde Festival. Faldet fra scenen var på 1,6 meter.

quote Det er en mærkelig måde at slutte en smuk aften på. Men han klarer den. Vi stopper nu.

Damon Albarn, forsanger i Gorillaz

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi ifølge Ritzau.

- Jeg kan bekræfte, at en person er faldet ud over scenekanten på Orange Scene, hvor der er et godt stykke ned. Han er på vej på hospitalet, og mere kan jeg ikke sige, fortalte vagtchef Thomas Jørgensen kort efter klokken et.

Ifølge Roskilde Festival er den tilskadekomne rapperen med kunstnernavnet "Del the Funkee Homosapien", født Teren Delvon Jones.

Forsanger afbrød koncert

Flere af festivalens gæster filmede koncerten, da ulykken skete. Videoer viser, hvordan rapperen kommer gående ud på scenen, da han pludselig forsvinder ned foran scenen.

Efter faldet spillede bandet videre, indtil forsanger Damon Albarn kort tid efter afbrød koncerten.

- Det er en mærkelig måde at slutte en smuk aften på. Men han klarer den. Vi stopper nu. Tak for en smuk aften, sagde Damon Albarn fra scenen, da han konstaterede, at rapperen så ud til at være okay.

Har det okay

Klokken tre natten til søndag oplyste Roskilde Festival på Facebook, at rapperen er ved bevidsthed.

- En af Gorillaz' artister, Del the Funky Homosapien, faldt uheldigt fra scenen under sidste nummer af Gorillaz' koncert. Han blev tilset på stedet af en læge og er kørt på hospitalet for nærmere undersøgelse.

- Han er ved bevidsthed og taler med sit team. Vi håber, at han kommer sig hurtigt og ønsker ham god bedring, skriver festivalen.

Søndag fortæller den uheldige musiker selv på Twitter, at han har det okay, men skal være på hospitalet i et stykke tid. Han skriver, at behandlingen på hospitalet er udsøgt, og han takker for kærligheden.

Ifølge politiet er musikeren den eneste, der er kommet til skade.

Roskilde Festival slutter søndag. Gorillaz' koncert var den sidste på Orange Scene, der er festivalens hovedscene.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politibil nat

Politi søger vidner efter teenager blev stukket med kniv i nakken på Nørrebro

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere