Morten vil gå rundt med 4.500 brugte mundbind i gaderne: ”Nu skal vi puste nyt liv i kulturen”

Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fejrer genåbningen af kulturlivet ved at trille en kugle bestående af 4.500 brugte mundbind rundt i Roskildes gader.

Museernes ufrivillige vinterhi med endnu en nedlukning blev af kort varighed. Forude venter et år med flere store kulturelle og historiske oplevelser, efter myndighederne har lempet restriktionerne for kulturlivet.

Tirsdag genåbner ROMU de fleste af de ti besøgssteder, museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. 

4.500 brugte mundbind

Synligt og symbolsk markerer ROMU åbningen ved at trille en kæmpebold bestående af flere end 4500 brugte engangsmundbind fra tiden med corona gennem Roskildes gader. Det oplyser ROMU i en pressemeddelelse.

- Det har været en flad fornemmelse for tredje gang at skulle lukke dørene helt i for borgerne. Så vi har brug for at puste liv i kulturen og slippe nye kræfter fri. Det er kunstværket med bolden af engangsmundbind et symbol på, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Bliver til manifestation

- I stedet for at havne i skraldespanden er mundbindene nu blevet til en manifestation, der fastholder minder og skaber stof til eftertanke om, hvad vi sammen har gennemlevet i snart to år med pandemi, lyder det.

Turen med bolden i Roskilde begynder ved Roskilde Museum tirsdag klokken 10.30 og går derefter videre ad Kulturstrøget til Sankt Laurentius på Stændertorvet og tilbage gennem Algade og Rosenhavestræde. 

Til sidst når kunstværket med titlen ”Dysplastic” sin endelige placering på Sankt Ols Plads foran Roskilde Museum. 

Fortællinger om affald

Her vil værket, der er skabt af Christina Bruun Olsson, kunstner og designer, og Bodil Fosgaard, kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen, være udstillet som en del af museets aktuelle særudstilling om affaldets kulturhistorie og bæredygtighed før og nu.

- Når pandemien har lagt sig, vil vi genopdage, hvor væsentligt et emne bæredygtighed er. Det er det emne, hele verden taler om. Og Roskilde Museum rammer med udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” lige ned og ind i den samtale med et historisk perspektiv, siger museumsdirektøren.


De to kunstnere Christina Bruun Olsson og Bodil Fosgaard har skabt en stor klode af flere end 4500 brugte mundbind. Fra 18. januar vil den kunne opleves foran Roskilde Museum, hvor den vil være de besøgendes første møde med særudstillingen "Forvandlinger - fortællinger om affald".
De to kunstnere Christina Bruun Olsson og Bodil Fosgaard har skabt en stor klode af flere end 4500 brugte mundbind. Fra 18. januar vil den kunne opleves foran Roskilde Museum, hvor den vil være de besøgendes første møde med særudstillingen "Forvandlinger - fortællinger om affald".
Foto: Bodil Fosgaard

Hvad undrer du dig over?

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik