Millionregn over kulturhus for børn - skal gøres mere magisk

Det Kreative Hus i Roskilde har fået syv millioner af Realdania. Pengene skal blandt andet bruges på at restaurere den historiske bygning, de har til huse i.

01:05

Begejstringen er stor i Det Kreative Hus i Roskilde. Video: TV 2 Lorry

- Det er jo mega fedt!

Sådan beskriver Børnekulturhuskoordinator i det Kreative Hus, Line Røijen, den følelse, hun står med. 

Og det kan man godt forstå. For Det Kreative Hus i Roskilde har nemlig modtaget syv millioner kroner af foreningen Realdania.

Og det er penge, der falder et tørt sted.

Læs også Orange blomster plantet som et plaster på såret for aflyst Roskilde Festival

Nyt kulturhus - gamle bygninger

For selvom Det Kreative Hus blot har få år på bagen, så har det til huse i den gamle klosterforvalterbolig, der er langt over 100 år gammel. Og det kan mærkes.

- Bygningen er ikke blevet vedligeholdt optimalt, men det er der mulighed for nu, fortæller Line Røije og fortsætter:

- Og det er fantastisk, for det giver mulighed for, at vi kan skabe det hus, vi gerne vil tilbyde. Vi vil derfor bruge pengene på at lave udearealerne, restaurere bygningen, og indrette huset, så det bliver mere magisk. 

Læs også Ny bevilling til Naturpark Amager skal få flere til at bruge naturen

Kulturhus for børn

I 2018 åbnede det Kreative Hus for børn, som drives og udvikles af Roskilde Bibliotekerne.

Stedet er børnenes adgang til Roskildes kulturliv. Her arbejdes der med alt fra musik og litteratur til film og billedkunst. 

Folkene bag søgte sidste år et mindre beløb fra Realdania til udvikling af huset - men udbyttet blev langt større end forventet.

- Vi søgte om 3,5 millioner kroner af Realdania. Men de så et langt større potentiale i stedet, og derfor står vi i dag med syv millioner kroner fra foreningen, siger Line Røijen.

Læs også Børn og unge laver graffiti på Willumsens Museum

Det er dog ikke kun Realdania, der har set et potentiale i huset.

For ud over de syv millioner i fondsmidler, har Roskilde Kommune bevilliget 3,5 millioner kroner til ombygningen.

I løbet af efteråret begynder arkitekterne at tegne det "nye" hus, og håbet er, at det kan stå klart, når Tour de France ruller forbi i 2021.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?