Mand tiltalt for forsøg på voldtægt af børn via datingside

Anklagemyndigheden vil have 38-årig mand idømt forvaring for forsøg på voldtægt af mindreårige gennem Scor.dk.

En 38-årig mand skal have forsøgt at opsøge mindreårige piger og mødre til mindreårige piger på datingsiden scor.dk med den hensigt at begå overgreb på pigerne.

Det mener anklagemyndigheden, og på mandag 8. marts starter en nævningesag ved Retten i Roskilde mod den 38-årige.

Manden er anklaget for forsøg på voldtægt, da anklagemyndigheden mener, at manden ville have begået overgreb på børnene, hvis han havde haft muligheden for det.

Derudover er han blandt andet tiltalt for at opfordre til og være i besiddelse af børneporno.

Profilerne var alle falske. De bestod af opdigtede kvinder med børn under 15 år og var lavet af andre brugere på datingsiden.

Sagen blev anmeldt til politiet af scor.dk, efter at de falske profiler anmeldte den 38-årige mand til datingsiden.

Forsvarer: Stor betydning, det ikke var virkelige børn

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorfor de falske profiler er blevet oprettet.

Forsvarer Flemming Wahren mener, at det bør have stor betydning i sagen, at det er falske profiler og ikke virkelige børn i sagen.

- Det er efter min mening kun foregået i fantasien, hvilket, jeg ikke mener, er nok til at anklage nogen, siger han.

Manden forsøgte at komme i kontakt med fem profiler, som enten påstod at være mindreårige piger eller mødre til mindreårige piger og beskrev sine fantasier.

I det seks sider lange anklageskrift fremgår det, hvordan han i detaljer ville begå overgreb på de mindreårige piger. Han skrev også til flere af mødrene, at han ønskede, at de skulle deltage i seksuelle overgreb af deres børn.

Den 38-årige mand opfordrede også profilerne til at optage og sende ham pornografisk materiale af de mindreårige børn.

Man skal være 18 år for at have en profil på scor.dk. Det er uvist, hvordan profilerne, som hævder at være mindreårige, alligevel har været på siden.

Anklagemyndigheden kræver, at manden idømmes forvaring baseret på blandt andet mentalundersøgelser.

Det har ikke været muligt at interviewe anklageren i sagen, da anklagemyndigheden ikke ønsker at udtale sig, før sagen er gået i gang.

Sagen forventes afsluttet fredag 12. marts.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

624917-311

Påkørt af bil: 75-årig kvinde i kritisk tilstand

Mand død på sheltertur.

33-årig mand død efter familietur i shelter

indbrud

Politiet advarer om særlig indbrudstendens efter flere indbrud i påsken

Føtex2

Føtex "leverer lige til døren" - men her går det helt galt

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere