Mand indlagt på sygehus efter grove tæsk på tankstation

En 47-årig mand blev sendt på hospitalet efter et groft overfald på en tankstation.

Lørdag aften omkring klokken 22.00 mødtes to mænd på en tankstation på Tofthøjvej i Viby Sjælland.

De to mænd mødtes ifølge en senere anmeldelse for at drøfte en tidligere hændelse på et værtshus i Roskilde, men snakken udviklede sig voldsomt.

Det endte med, at en 47-årig mand fra Havdrup blev overfaldet af den anden mand. Han blev sparket og slået flere gange og fik skader flere steder på kroppen.

Det fremgår af Midt- og Vestsjællands døgnrapport.

Den 47-årige blev senere indlagt på hospitalet, og han var fortsat indlagt mandag, hvor offerets pårørende anmeldte overfaldet til politiet.

Betjentene identificerede manden, der overfaldt den 47-årige, som en 36-årig mand fra Roskilde.

Man ledte efter ham i løbet af mandag aften og nat, og tirsdag morgen fik betjentene fat på ham på et tilholdssted.

I Midt- og Vestsjællands døgnrapport lyder det, at den 36-årige vil blive sigtet for grov vold og trusler mod den 41-årige.

Senere tirsdag vil anklagemyndigheden fremstille den 36-årige i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik