Mand indlagt med smitsom meningitis på Roskilde Festival

En 19-årig mand på Roskilde Festival er i dag blevet indlagt med sygdommen.

En 19-årig mand på Roskilde Festival er i dag blevet indlagt på et sygehus på Sjælland, fordi han har fået den meget sjældne meningokoksygdom - også kendt som smitsom meningitis. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelse.

Overlæge Troels Thomsen fra styrelsen understreger, at risikoen for at andre er blevet smittet er meget lille.

- Vi står med en 19-årig mand fra Sønderjylland, der med al sandsynlighed har meningokoksygdom. Men vi vil gerne understrege, at risikoen for at andre er blevet smittet er meget lille, siger han. 

quote Vi er på stedet, og jeg vil opfordre festivalens gæster til at tage det helt roligt, nyde festivalen og passe godt på hinanden.

Troels Thomsen, Overlæge 

Styrelsen for Patientsikkerhed og politiet er torsdag aften i gang med at opspore den smittede mands nærmeste omgangskreds.

Det betyder dog ikke, at der er nogen grund til panik og alarm, forsikrer Troels Thomsen.

- Vi er på stedet, og jeg vil opfordre festivalens gæster til at tage det helt roligt, nyde festivalen og passe godt på hinanden, siger han. 

Hvis festivaldeltagere oplever hurtigt indsættende høj feber, muskelsmerter, påvirket almentilstand, nakke- og rygstivhed og små blødninger under huden, skal de søge hjælp hos samaritterne på festivalen, lyder det fra overlægen.

Region Sjælland har desuden oprettet en hotline, hvor man kan henvende sig, hvis man har spørgsmål om sygdommen, og hvordan man skal forholde sig. Hotlinen kan kontaktes på telefon 57684252.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik