Kvinde kæmpede sig fri af sexoverfald: Bed den ene gerningsmand i penis

En ung kvinde blev overfaldet af to maskerede mænd på Roskide Festivalens campingområde. Det lykkedes hende at slippe fri ved at bide og sparke fra sig.

En 22-årig kvinde fra Vanløse blev natten til lørdag klokken 04:15 udsat for et ubehageligt overgreb i camp East af to maskerede personer.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Overgrebet skete nærmere bestemt på festivalens campingområde East.

Den ene gerningsmand skubbede den unge kvinde omkuld i en busk, og den anden rev hendes T-shirt i stykker.

Herefter stak den gerningsmand sin penis i munden på kvinden, oplyser Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Bed og sparkede sig fri

Det resulterede dog i, at kvinden bed manden i hans penis, fortæller Carsten Andersen og tilføjer, at det dernæst lykkedes kvinden at sparke sig fri og stikke af fra stedet.

- Det er en alvorlig sag og et grimt overgreb. Hun slog dog godt fra sig, må man sige, siger han.

Han fortæller, at kvinden efterfølgende ikke har kunnet helt præcist beskrive, hvor overgrebet fandt sted i campingområde East.

Signalementet af gerningsmændene er ligeledes sparsomt, da de begge var maskerede.

De beskrives dog begge som værende mellem 20-30 år. 

Ifølge Carsten Andersen har årets Roskilde Festival budt på færre sager med voldtægt, overgreb og blufærdighedskrænkelser, end hvad politiet oplevede eksempelvis sidste år.

- Men når det er sagt, så er en af de her overgrebs-sager en sag for meget, siger han.

Midt- og Vestsjællands Politi forventer tirsdag at offentliggøre en samlet statistik over anmeldelser af straffelovsovertrædelser på dette års Roskilde Festival.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Formodet rockerdrabsmand fængslet i fire uger

Risbjergvej Hvidovre

Mand blottede sig for børn i ti år - tip fra lokale fældede ham

Politiet til stede ved Nordsjællands Hospital i Hillerød

Politi anholder banderelateret mand for drab i Hillerød

POLITI BAGSVÆRD3

Hundelufter overlever skudangreb nær sit hjem i Bagsværd

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere