På caféen 'Mulle-Rudi' i Roskilde bliver der stadigvæk serveret kolde fra hanen. Men kun lidt endnu, snart er det endegyldigt slut for caféen, godt 32 år efter Rudi Frederiksen første gang trådte ind bag baren.
- Jeg husker det meget tydeligt. Håndværkerne var ikke færdige, men vi åbnede om eftermiddagen, den august i 85, siger Rudi Frederiksen, der ejer Mulle-Rudi, til TV 2 Lorry.
Indtjeningen er sgu ikke, hvad den har været. Og så var der en, som ville købe det, og så må man jo slå til
Igennem årene har Rudi Frederiksen skænket op for flere prominente gæster. Både Anker Jørgensen, Karsten Ree og Kurt Thorsen har kigget forbi. Men det er stamgæsterne, som har været fokuspunktet, til stor glæde for dem, som har besøgt Mulle-Rudi jævnligt.
- Vi er ligesom vokset sammen op med cafeen her i de sidste 32 år, og der har man ligesom lært hinanden at kende, siger Allan Kloster Hansen, som er en af stamgæsterne.
Holder fast i den oprindelige ånd
Gennem 32 år er der samlet masser af klenodier, som stadigvæk står fremme i caféen. Blandt andet en speciel vase, som Rudis gamle kæreste Mulle værnede om indtil hendes død i 1996. Og så den gamle mønttelefon, som stadigvæk er i funktion, den dag i dag.
Vi er ligesom vokset sammen op med cafeen her i de sidste 32 år, og der har man ligesom lært hinanden at kende.
- Jeg nænner jo ikke at rive den ned, jeg har givet næsten 14.000 kroner for den i sin tid, siger Rudi Frederiksen.
Efterhånden som caféen har fået flere år på bagen, er omsætningen dalet. For alle de faste kunder er blevet ældre, nogle er døde og de gamle er gået på halv kraft. Alligevel har Mulle-Rudi holdt fast i sin oprindelige ånd og bevidst ignoreret den moderne udvikling.
- Der er mange, der har sagt, at du skal have creditcard og væk med rygningen. Så blomstrer forretningen. Det havde jeg ikke rigtig lyst til, for så ville jeg genere de kunder, der står og ryger, og som har været her og støttet mig gennem alle de år, siger Rudi Frederiksen.
"Så må man jo slå til"
Og nu er det blevet tid til Rudi Frederiksen skal videre.
- Blandt andet fordi jeg ved er ved at blive for gammel og helbredet ikke holder. Og indtjeningen er sgu ikke, hvad den har været. Og så var der en, som ville købe det, og så må man jo slå til, siger han.
Det er vemodigt, men nødvendigt.
17. marts er det endegyldig slut for caféen, og helt i stedets ånd bliver den sidste åbningsdag markeret, som var det hvilken som helst anden dag de sidste 32 år.
- Det er vemodigt, men nødvendigt, siger Rudi Frederiksen.
