Kommune samler børn med autisme i nyt skoleprojekt efter lovende forskningsresultater

Absalons Skole danner ramme om en såkaldt Nest-inspireret klasse, hvor fire børn med autisme går i skole med klassekammerater uden diagnosen.

Selvom der er lang tid til skoleåret 2021-2022, så er Absalons Skole i Roskilde allerede i gang med at forberede et nybrud i måden, hvorpå man sammensætter en klasse.

Inspireret af et forskningsprojekt, der har undersøgt en skole i Aarhus, vil Roskilde Kommune nu etablere en såkaldt Nest-inspireret klasse, hvor en gruppe elever med autisme blandes med elever uden en sådan diagnose.

Der sker, fordi projektet har givet lovende resultater, som Roskilde nu ønsker at drage fordel af.

- Nest-klasser kan bidrage til, at vi i højere grad lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer for flere børn. Det ser lovende ud, og det vil være fantastisk, hvis vi kan opnå lige så gode resultater for børnene i Roskilde Kommune, siger Jette Henning (S), formand for Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune.

Lovende resultater fra projekt i Aarhus

Forskningsprojektet fra skolen i Aarhus har vist, at elever med autisme, der går i de såkaldte Nest-klasser efter nogle år udviser mindre adfærd, som normalt er forbundet med autisme. Forsøget har vist, at der ikke forskel på deres trivsel og fravær i forhold til jævnaldrende elever, mens de fagligt klarer enten forventeligt eller bedre end forventet.

- Allerede nu, hvor vi er i fuld sving med at planlægge og organisere, tegner der sig et spændende projekt, som kommer til at gøre en forskel ikke kun for Nest-klassen, men for skolen som helhed. Der er behov for at gå nye veje, og Nest-klassen ser vi som et rigtig godt bud på dette. Vi er ydmyge over for opgaven og vil gøre alt hvad der står i vores magt på at få det til at lykkes, siger Kasper Nyholm, der er skoleleder på Absalons Skole.

Kasper Nyholm, skoleleder på Absalons Skole.
Kasper Nyholm, skoleleder på Absalons Skole.
Foto: Roskilde Kommune

Den kommende Nest-klasse på Absalons Skole vil som udgangspunkt have 16 elever, hvoraf fire har det, der kaldes autismespektrumforstyrrelser, men se resterende 12 elever i klassen ikke har.

De fire elever med autisme i en visitationsproces, hvor dialog mellem dagtilbud, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), skole og forældre om, hvilke børn der får tilbuddet.

Eleverne i klassen undervises af to medarbejdere efter specialpædagogiske principper. I undervisningen vil der blandt andet være fokus på klasserummets indretning, så det eksempelvis kan opdeles i mindre grupper.

Samtidig kommer visuelle støttesystemer i brug, som især børn med autisme ofte har stor glæde af.

Mens Aarhus Kommune i 2016 som den første i Danmark oprettede Nest-klasser, så er andre kommuner som eksempelvis Greve også begyndt at implementere ordningen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik