Kommune forærer unge gratis kørselstræning

De unge er de største trafiksyndere. Derfor kan unge i Roskilde nu komme gratis på kørekurser.

De er kendt for at overtræde fartgrænserne,  køre harsarderet og  slå sig selv og andre trafikanter ihjel. Unge vejer tungt i trafikstatistikkerne.  På Sjælland udgør bilisterne under 25 år en tredjedel af de dræbte og tilskadekomne i trafikken. 

I håb om at bryde statistikken bliver det nu gratis at komme på kursus på køreteknisk anlæg i Roskilde, hvis man er mellem 18 og 24 år og bor i kommunen.

- De unges trafikkultur eller mangel på samme skal vi tage meget alvorligt. Derfor opfordrer jeg forældrene til unge bilister til at sørge for, at få deres børn ind i vores Drivers Club. Her lærer de unge at kende deres egne – og bilens grænser under trygge forhold på en bane, siger Joy Mogensen, socialdemokratisk borgmester i Roskilde, i en pressemeddelelse. 

I praksis betyder tilbuddet, at de unge kan melde sig gratis til 4-5 årlige kurser på køreanlægget. 

Kurserne er finansieret af Trafik- og Byggestyrelsens trafiksikkerhedspulje.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik