Kommune beder borgerne om hjælp til at løse problem med boligløse unge

Roskilde Kommune lancerer et nyt tiltag, hvor frivillige kan åbne sit hjem for unge mennesker, der ikke har et sted at bo.

Nicki Frederiksen er en af de omtrent 19 unge mennesker i Roskilde Kommune, som ikke har et fast sted at bo.

De seneste tre år har han sovet på sofaer i venner og bekendtes hjem. Nogle gange endda hos mennesker, han ikke kender.

Men nomadetilværelsen som sofasurfer uden et fast sted at holde til har sine omkostninger.

Særligt i forhold til det sociale liv har Nicki Frederiksen mærket konsekvenserne.

- Den snaksaglighed, jeg normalt har i mødet med andre mennesker, har i perioder slet ikke været til stede overhovedet.

- Jeg har ofte bakket ud af et selskab, fordi min selvtillid har været så ustabil, siger Nicki i en pressemeddelelse fra Roskilde Kommune.

Det vil kommunen nu rette op på gennem projektet ”Hjem til Dig”, som Roskilde lancerer sammen med Røde Kors.

Nicki Frederiksen på 26 år ser frem til at skifte en nomadetilværelse ud med en base for de kommende måneder.
Nicki Frederiksen på 26 år ser frem til at skifte en nomadetilværelse ud med en base for de kommende måneder.
Foto: TV 2 Lorry

Giver overskud til at finde permanent bolig

Derfor søger parterne nu værtsfamilier eller værtspersoner, som vil åbne sit hjem og stille en seng til rådighed for en ung uden fast bolig i mellem tre og seks måneder.

Håbet er, at det kortere ophold kan skabe grundlag for, at de unge på sigt kan få et permanent sted at bo.

Ifølge Røde Kors og Roskilde Kommune kan et midlertidigt hjem og mulighed for at indgå i familiens fællesskab nemlig hjælpe unge uden bolig videre på mange områder.

- Erfaringen viser, at det midlertidige ophold giver de unge en periode med mere ro, hvor de bedre kan få hverdagen til at fungere med uddannelse eller job. Det giver efterhånden overskud til at søge efter en mere permanent bolig, som er et af målene i initiativet, forklarer borgmester Joy Mogensen.

En soveplads til en boligløs ung kan være en hjælpende hånd, så en udsat borger kan finde fodfæste.
En soveplads til en boligløs ung kan være en hjælpende hånd, så en udsat borger kan finde fodfæste.
Foto: TV 2 Lorry

Kombineret med mentorordning

Foruden opholdet hos værtsfamilien får den unge sofasurfer også mulighed for at få en mentor fra Ungdommens Røde Kors.

Mentoren kan blandt andet hjælpe den unge med at søge bolig, starte på uddannelse eller job og indgå i nye fællesskaber.

Idéen kommer fra England, og der allerede samme koncepter i Århus og København.

- Roskilde kan noget på det frivillige område, ligesom vi har før har set familier med overskud tage sig af andre i en periode og inkludere vedkommende i sin hverdag.

- Derfor synes jeg, at det er spændende at prøve modellen af og se, om der er familier eller enkeltpersoner, der har mod på at hjælpe nogle unge videre på den her måde, siger Bent Jørgensen, der er formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget.

Hjem til dig

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

lynetteholm

Nu skal eksperter udrede fakta om Lynetteholm-projekt for politikerne

david pedersen

Interesseorganisation for anbragte oplever hårdhændede metoder flere steder

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere