Knivstikkeri i Roskilde: To mænd kom op at toppes

Natten til lørdag er en ung mand blevet stukket med kniv i Roskilde.

Så er den gal igen. 

Knive hører ikke umiddelbart hjemme i nattelivet, men alligevel er våbnet øjensynligt en del af festuniformen visse steder. 

Natten til lørdag blev en ung mand i hvert fald stukket med en kniv i Roskilde, da han blev uvenner med en person, han var til fest med på Ladestræde i det centrale Roskilde. 

- De kommer så voldsomt op at toppen, at den ene langer ud efter den anden med en kniv. vi kører sagen som en voldssag, og vi ved, hvem vi er på udkig efter, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau. 

Ambulancen ankommer og tilser den sårede på stedet, men han slipper billigt. 

- De tager ham ikke med, så det har heldigvis ikke været meget alvorligt, fortæller vagtchef Michael Sehsted til TV 2 Lorry. 

Gerningsmanden er på fri fod, men politiet regner med at bringe ham ind i løbet af dagen. 

- Vi har søgt på bopælne, og vi kender ham, så vi har sat en eftersøgning i gang. Vi skal nok få fat på ham, siger vagtchefen. 

Han understreger, at Midt- og Vestsjællands politi heldigvis er rimeligt forskånede for knivstikkeri og vold i denne alvorlige ende. 

- Gernigsmanden bliver sigtet for vold, men det kommer lidt an på omstændighederne. Vi mangler en forklaring fra forudrettede, så strafferammen kan være alt mellem et halvt og fire år. Mere kan jeg ikke sige. 

Aftenenes knivoverfald sker tæt på årsdagen for sidste års knivdrab på den 17-årige Mads Skjoldsøge fra Handelsskolen København Nord i Hillerød. 

TV 2 Lorry bragte igår en indslag med de efterladte, som du kan se i klippet herunder.

Nyhedsudsendelse, 19.30 - 28. oktober 2016

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

nedim_yasar.jpg

Dømte mænd vil frifindes for drab på radiovært Nedim Yasar

kulde frost vinter vinterbadning

playVinterbadere sigtet for at mødes i sø

bilbrande vestegnen gladsaxe og ishøj d. 17 januar 2021

Travl nat: Politiet rykker ud til flere bilbrande

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere