Kaptajn dømt: Brugte Forsvarets kreditkort på stripklub

Retten i Roskilde har idømt kommandørkaptajn en betinget dom efter en lidt for festlig aften på Malta.

Opdateret: 12. februar 2019. Kaptajnen ankede dommen. Og landsretten ændrede dommen fra 60 til 20 dages betinget fængsel.

En gruppe på omkring 20 søofficerer fra krigsskibet "Absalon" var en novemberaften i 2016 i havn i Maltas hovedstad, Valetta. De var på restaurant, og nogle var også på stripklub. Torsdag er det endt med en betinget fængselsdom.

Det er skibets chef, en af forsvarets kaptajner, som ved Retten i Roskilde er blevet dømt. Han brugte nemlig et Eurocard udstedt af Forsvaret til at betale på den eksklusive stripbar Stiletto Gentlemen's Club.

Straffen lyder på 60 dages fængsel. Straffen er dog gjort betinget, så kaptajnen skal ikke afsone straffen, hvis ikke han begår ny kriminalitet i løbet af det næste år.

- Vi ved, at det her får et efterspil i Forsvaret, og vi mener, at det er så rigelig betjent med denne her dom, sagde retsformand Tove Horsager ved domsafsigelsen.

Overvejer at anke dom

Auditør Claus Risbjerg, som har været anklager i sagen, havde krævet, at en betinget dom skulle kombineres med samfundstjeneste, men det har retten altså ikke efterkommet.

Forbruget på Forsvarets Eurocard er ifølge byretten mandatsvig. Han er dømt for uberettiget at have hævet 16.611 kroer og 18 øre.

Derudover har kaptajnen forsøgt at begå bedrageri, fordi han over for sin bank gjorde indsigelse mod betalinger fra hans eget visakort.

Også her var der tale om betalinger på stripklubben eller på kontanthævninger i en nærliggende pengeautomat.

Nægter sig skyldig

Kaptajnen har under sagen nægtet sig skyldig. Han mener, at nogen må have afluret hans pinkode - på begge kort - og brugt dem, uden at han opdagede det.

quote Det finder retten ikke, overhovedet har sandsynligheden for sig. Vi må lægge til grund, at tiltalte ikke har lånt kortet ud, at kortet kun kunne anvendes ved brug af pinkode, og at kortet er anvendt ved brug af pinkode.

Retsformand, Tove Horsager.

Derefter er kortene kommet i hans besiddelse igen.

- De lå i min pung, da jeg vendte tilbage til skibet, forklarede han under sagen.

Men Tove Horsager og sagens to domsmænd er overbevist om, at det er kaptajnen, der har brugt kortet i alle tilfælde. Om kommandørkaptajnens forklaring siger hun:

- Det finder retten ikke, overhovedet har sandsynligheden for sig. Vi må lægge til grund, at tiltalte ikke har lånt kortet ud, at kortet kun kunne anvendes ved brug af pinkode, og at kortet er anvendt ved brug af pinkode.

Bytur var en markering

Krigsskibet "Absalon" var i efteråret 2016 i Middelhavet som led i den internationale indsats mod terror kaldet "Operation Active Endeavour".

Der var kun få dage, til turen gik mod Danmark, da besætningen gik i havn i Valetta.

En orlogskaptajn har under sagen forklaret, at samtlige officer - på nær en vagthavende - tog i byen for at markere, at nu skulle man snart hjem.

Han har fået at vide, at en fra besætningen havde brugt omkring 20.000 kroner på champagne på en stripbar. Men det var ikke kaptajnen.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik