Jyllingehallerne mangler 17 millioner kroner

Det er halvandet år siden, Jyllingehallerne blev ødelagt ved en brand. Bestyrelsen mangler 17 millioner kroner for at kunne genopføre hallerne i moderniseret stand.

Genopførelsen af Jyllingehallerne kommer til at koste langt flere penge, end hallerne har fået fra forsikringsselskabet.

Da de udbrændte stod de nemlig overfor en modernisering. Nu er der kun penge til at opføre dem i den oprindelig stand.

- Det er bedst at opføre nogle nye haller, der er bæredygtige mange år frem i tiden, i stedet for at genopføre noget for det vi har i kassen, siger Jyllingehallernes bestyrelsesformand Lars Lindskov til TV 2 Lorry.

Derfor beder hallerne nu Roskilde Kommune om 17 millioner kroner.

- Jeg håber, vi i 2017 kan åbne dørene til et nyt og flot halkompleks med en stor multihal og en lille hal til forskellige idrætsgrene, siger Lars Lindskov.

Formanden for kultur- og idrætsudvalget i Roskilde Kommune, Birgit Pedersen, siger til DAGBLADET Roskilde, at hun gerne vil gerne hjælpe, men hun synes, det er for tidligt at tale om et konkret beløb.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik