Husk det nu: Massiv kø ved Roskilde i dag

Trafikanter skal forberede sig på længere rejsetid på vejene omkring Roskilde, når Roskilde Festival skydes i gang.

Norden største festival står for døren.

Og for mange trafikanter og rejsende betyder det kø, kø og atter kø.

For mellem 100.000 og 150.000 gæster forventes at lægge vejen forbi Roskilde Festival 2019.

Derfor melder Vejdirektoratet ud, at man skal forvente ændringer og længere rejsetid på vejene omkring Roskilde fra fredag den 28. juni til lørdag den 6. juli.  

Det er særligt Holbækmotorvejen og Køgevej, der vil være ekstra belastede i festivalperioden.

Værst ved start og slut

Vejdirektoratet oplyser til TV 2 Lorry, at vejene især vil være pressede, når festivalpladsen åbner onsdag den 3. juli, fordi mange kører ind til festivalen og sætter forventningsfulde festivalgæster af. 

På samme vis vil der også være ekstra meget trafik på alle vejene til og fra Roskilde, når sidste sang er spillet på Orange Scene, og Roskilde Festival lukker og slukker lørdag den 6. juli. 

Gode råd

Nedenfor får du Vejdirektoratets gode råd til, hvordan du kommer bedst til og fra Roskilde Festival som festivalgæst.

Gode råd til besøgende på Roskilde Festival

- Undersøg og planlæg inden du tager afsted, hvordan du kører ind på festivalen, og hvor du skal hen.

 

- Se link til Roskildes praktiske info, under ’transport’ med kort over parkeringsområder, adgangsveje og åbningstider https://www.roskilde-festival.dk/da/practical-info

 

- Kør i god tid.

 

- Forvent ekstra rejsetid visse dage under Roskilde Festival.

 

- Slå navigationen fra og kør efter de gule skilte i området.

 

- Overvej at benytte Køge Bugt Motorvejen eller Køgevej, som alternativ rute til festivalen for at undgå den øgede rejsetid på Holbækmotorvejen.

 

- Hold dig orienteret, mens du kører på motorvejen. Hav for eksempel appen Trafikinfo åben, så den læser nyheder og akutte hændelser op for dig.

 

- Hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik.

 

- Overvej samkørsel eller kollektiv trafik.

 

Kilde: Vejdirektoratet 

De valfartene festivalgængere får også stor betydning for de mange trafikanter, der skal gennem Roskildeområdet for at nå deres destination.

Nedenfor får du Vejdirektoratets gode råd til, hvordan du kommer bedst til, fra og gennem Roskilde i festivalugen som trafikant.

Gode råd til øvrige trafikanter

- Kør i god tid.

 

- Forvent ekstra rejsetid visse dage under Roskilde Festival.

 

- Overvej alternativ rute, afrejsetidspunkt eller transportform.

 

- Søg aktuel trafikinformation inden du kører ud, for eksempel på kortet på trafikinfo.dk eller appen Trafikinfo.

 

- Hold dig orienteret, mens du kører. Hav for eksempel appen Trafikinfo åben, så den læser nyheder og akutte hændelser op for dig eller hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik.

 

Kilde: Vejdirektoratet

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik