Løvfrøens kvækken kan nu i endnu højere grad end tidligere høres ved Boserup og Svogerslev.
En ny rapport viser nemlig, at 19 anlagte vandhuller - såkaldte paddesøer - har haft en positiv påvirkning på padders biodiversitet.
Også spidssnudede frøer, butsnudede frøer og skrubtudser har sammen med stor og lille vandsalamander nydt godt af vandhullerne.
Det fortæller Morten Vincents, biolog i Roskilde Kommune, til TV 2 Lorry.
- Alle padder har det sådan, at de har brug for vand, som de kan lægge deres æg i.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Løvfrøer på vej frem
Vandhullerne blev anlagt i 2012 til 2015 af Roskilde Kommune, og den nylige registering viser, at antallet af paddearter stiger. Særligt mængden af løvfrøen er vokset.
- Vi har sat dem ud i det vandhul, vi har gravet, og der har de etableret sig. De yngler hvert forår, og den yngel spreder sig nu til andre vandhuller. Her trives de, og det er en succes.
De eksotiske løvfrøer ses nu ofte i stauder og buske i villahaverne ved Langengen i Svogerslev, og beboerne er meget glade for frøernes kvækken fra de mange nye søer i området.
Formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune, Karim Friis Arfaoui, siger, at naturplejeprojekterne blev gennemført for at støtte sårbare bestande af spidssnudet frø og stor vandsalamander, som begge er særligt beskyttet af EU Habitatdirektivet.
- Vi valgte i Roskilde Kommune i 2015-2018 også at genudsætte den beskyttede løvfrø, som tidligere har været i Boserup-området. Og jeg skal love for, at den har taget søerne til sig. Det kan enhver, der bor ude i området, skrive under på, når de hører en høj kvækken om foråret og sommeren, siger Karim Friis Arfaoui i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Håb i Halsnæs
Samme oplevelse håber de også at få i Halsnæs Kommune, hvor de tidligere i år satte 40 sjældne tudser fri.
- Der vil ikke være noget mere fantastisk, end hvis man kunne gå her om nogle år og høre den her kvækken fra tudsen, siger Halsnæs-borgmester Steffen Jensen (A).
Løvfrøen
- Den flotte frø yngler i solbeskinnede søer uden fisk og med varmt vand.
- Hannerne starter med at kvække i de sidste dage af april. Æggene lægges i maj-juni, og antallet varierer fra 160-1100. Haletudserne forvandler sig til frøer fra 20. juli til 15. august, hvorefter de går på land. De bliver kønsmodne efter ca. 2 år. Kun 10% overlever de første 2 år. Løvfrøerne vandrer væk fra ynglevandhullerne i løbet af juni-juli.
- Om sommeren opholder frøen sig i levende hegn og i høje blomstrende staude- og urteområder, hvor den fanger insekter.
- Der er fra 2015 til 2018 blevet udsat i alt godt 8.000 haletudser og små løvfrøer på de kommunale arealer ved Langengen, Svogerslev og Hørhusene, Boserup.
- I 2019 blev der hørt kvækkende løvfrøhanner i 21 søer med ialt ca. 140-160 kvækkende løvfrøhanner fordelt på Langengen, ved Margrethehåbsvej, ved Boserup og ved Parcelgården.
- Derudover blev der fundet ægklumper og haletudser i 14 søer, så der ser lyst ud i fremtiden for løvfrøen i Roskilde Kommune.
Kilde: Roskilde Kommune
