'Her fra Egnen': Coop-butikker får lokale varer på hylderne

Kunder skal have nemmere adgang til lokale varer, mener Coop. Derfor har de indgået et samarbejde med Råhandel.

Det skal være nemmere at finde varer fra eget lokalområde, når man handler i SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen, Kvickly og Irma.

quote Med samarbejdet med Råhandel forventer vi et gennembrud, der vil åbne mange nye muligheder

Hanna Schaldemose, ansvarlig for lokale varer i Coop

Derfor har Coop, der står bag butikkerne, nu indgået et samarbejde med den nye online markedsplads Råhandel. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Der er en stadig voksende interesse for særlige varer fra kundernes nærområde. Men hidtil har det været besværligt for både producenter og butikker, og det har begrænset udbuddet. Med samarbejdet med Råhandel forventer vi et gennembrud, der vil åbne mange nye muligheder og dramatisk udvide udvalget af lokale varer i vores butikker, siger Hanna Schaldemose, ansvarlig for lokale varer i Coop i pressemeddelelsen.

Med Råhandel som samarbejdspartner kan lokale producenter få deres varer ud i Coops butikken ved at køre varerne til et lokalt opsamlingssted. Herfra leveres varerne til butikkerne.

”Man støtter lokalsamfundet”

Den her aftale betyder for butikkerne, at de får frigivet tid til at være tilstede i butikkerne, tale med kunderne, fortælle deres historie og give kunderne mulighed for at smage på de lokale varer.

quote Når man handler lokale varer, så støtter man lokalsamfundet

Solveig Felbo, grundlægger af Råhandel

Og det er netop relationen mellem producent og forbruger, som Råhandel lægger særlig vægt på at dyrke.

- Det handler første og fremmest om, at når man handler lokale varer, så støtter man lokalsamfundet. Man ved, hvor gården ligger, man kender dem med hænderne i jorden, siger Solveig Felbo, grundlægger af Råhandel.

Af lokale varer vil kunderne snart kunne finde Biodynamisk mel fra Østagergård, Mjød og cider fra Snorremark, økologisk Gedeost fra Jystrup, kraut og kimchi fra Kattinge, rødbedeketchup, sennep øl-eddiker fra Herslev Grønvirke og meget mere. Når sæsonen begynder, vil der desuden komme økologiske asparges og andre friske grøntsager fra Svanholm.

Man vil kunne finde de lokale varer i butikkernes nye afdeling ”Her fra Egnen”, hvor der vil være fokus på producenten og deres historie.

I Roskildeområdet er de første syv butikker allerede med. I løbet af den kommende måned forventes, at 15 butikker i København også får de lokale varer på hylderne. Herefter er planen, at det skal brede sig til andre områder i landet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik