Helikoptere søgte efter dement mand: Nu er han fundet

Politiet har onsdag ledt efter en ældre dement mand med hundepatrulje og helikoptere i Roskilde. Politiet meddeler her til aften, at han er fundet.

Midt- og Vestsjællands Politi har onsdagen igennem ledt efter en 75-årig mand, der i nat gik fra et plejecenter på Møllehusvej i Roskilde.

Den eftersøgte mand, som hedder Gunnar, er dement og kan ikke orientere sig.

Han beskrives som dansk af udseende, han er 190 centimeter høj med kort mørkt/gråt hår, og så er han iført en sort stram læderjakke, mørke cowboybukser og sorte læderstøvler

Da den 75-årige mand forsvandt fra plejecenteret klokken 00.50 i nat medbragte han sin hund, der er en sort labrador.

Labradoren blev senere fundet - uden sin ejer - i den østlige del af Roskilde i morges.

Derfor søgte politiet efter den 75-årige mand i naturområdet Hedeland mellem Roskilde og Hedehusene med både hundepatrulje og helikoptere. 

Fundet på Høje-Taastrup Station

Her til aften oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter, at 75-årige Gunnar er fundet i god behold på Høje Taastrup station.

Han bliver nu bragt retur til plejecentret til fornøden omsorg. 

Politiet takkker i samme ombæring alle de borgere, der har hjulpet og tippet dem i forbindelse med eftersøgningen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik