Hedebølge afbrudt af skybrud - bilister måtte køre gennem oversvømmet tunnel

Roskilde blev tirsdag eftermiddag ramt af et massivt regnskyl.

Efter mange dage med høj sol blev hedebølgen tirsdag eftermiddag afløst af skybrud i Roskilde.

Det massive regnskyl gjorde blandt andet, at tunnelen på Køgevej mellem Jernbanegade og rundkørslen blev oversvømmet.

I videoen herunder, som er optaget af roskildenseren Madeleine Glindorf, kan man se, hvordan bilerne må forcere vandmasserne for at komme igennem tunnelen. 

Video af oversvømmet tunnel i Roskilde.

Også i Skibby i Frederikssund Kommune har der tirsdag eftermiddag været massiv nedbør, og regnvejret har givet høje vandstande.

Det viser billeder, som Frederiksborg Brand og Redning har lagt på Twitter.

- Vi er tilstede i Skibby, her har de store vandmængder fra oven givet en del arbejde til os og andre aktører. Vi afhjælper borgerne så godt vi overhovedet kan,' skriver beredskabet på det sociale medie. 

Regnen væltede tirsdag eftermiddag ned over Skibby ved Frederikssund.
Regnen væltede tirsdag eftermiddag ned over Skibby ved Frederikssund.
Foto: Frederiksborg Brand & Redning / Twitter

Søren Viggo Ovesen, der er indsatsleder ved Frederiksborg Brand & Redning, oplyser, at en villavej, der hedder Plantagevej, er særligt hårdt ramt.

- De store vandmængder har forårsaget, at afvandingssystemet ikke har kunne følge med. Vi har afhjulpet problemet ved at rekvirere skadeservice til at afhjælpe de skader, der har ramt de pågældende huse. Der er konkret kommet vand ind i to huse, siger Søren Viggo Ovesen.

- Vi har også haft en brandbil på stedet med en sprøjte, så vi kunne sikre os at kloakdækslerne ikke er tilstoppede med blade og plastik, så vandet kan komme væk, tilføjer indsatslederen.

Han forklarer, at der er tale om et lokalt uvejr, som ramte den sydlige del af Frederikssund Kommune.

Voldsomt vejr flere steder i landet

Allerede tirsdag morgen kunne TV 2 Vejret berette om, at kraftige regn- og tordenbyger kunne ramme flere steder rundt om i landet.

Og klokken 14.30, kan man på nedenstående billede fra TV 2 Vejrets nedbørs-radar, se, hvordan et bælte af regn har bevæget sig nordpå.

TV 2 Vejrets nedbørsradar klokken 14.30.
TV 2 Vejrets nedbørsradar klokken 14.30.
Foto: TV 2 Vejrets nedbørs-radar

Klokken 16 havde uvejret bevæge sig mere nordpå, og prognosen klokken 17.30 viser, at der igen er klar himmel hen over TV 2 Lorrys sendeområde.

TV 2 Vejrets nedbørsradar-prognose klokken 17.30.
TV 2 Vejrets nedbørsradar-prognose klokken 17.30.
Foto: TV 2 Vejrets nedbørs-radar

KRAFTIG REGN OG SKYBRUD

  • Kraftig regn er, når der falder mere end 24 mm regn over en periode på maximalt seks timer
  • Skybrud er, når der falder mere end 15 mm regn over en periode på maximalt 30 minutter
  • Kraftig regn og i særdeleshed skybrud kan give anledning til oversvømmede kældre, viadukter og andre lavtliggende områder samt risiko for akvaplaning.

Kraftig regn og især skybrud er ofte forårsaget af tordenbyger. Ved at tælle antallet af sekunder imellem lynet og tordenbraget kan du regne dig frem til, hvor langt væk fra dig lynet slog ned.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik