Handicapforening opgiver kampen

Jacob Buurgaard fra bostedet »Koglerne« i Jyllinge må droppe sin planlagte tur til New York, fordi han ikke kan få ledsagere med.

Tidligere har han betalt sig fra det, men KL fastslog sidste år, at den slags brugerbetaling er ulovlig, og derfor er der ikke mulighed for, at Jacob Buurgaard kan komme af sted. Han har mulighed for at hyre private ledsagere men det er for dyrt.

Hvor Jacob Buurgaard har muligheden og ressourcerne til at arrangere ledsagere, hvis han vil opleve noget, så er der mange handicappede, der risikerer aldrig at komme uden for en dør.

- Det er forfærdeligt. Jeg kan ikke sige andet, end at det er en ulykkelig situation, men kommunerne løber fra deres ansvar, og det kan vi ikke gøre så meget ved, siger Sytter Kristensen, der er formand for Landsforeningen LEV, til DAGBLADET Roskilde.

Foreningen kæmper gennem lokalafdelinger og lokale handicapråd for, at de handicappede får den hjælp, de har ret til, men hvis kommunerne ikke afsætter ledsagertimer til det, er der ikke så meget LEV kan gøre.

- Vi opfordrer folk til at søge om ledsagelse hos kommunen, Hvis de får afslag, kan vi klage, og hvis klagen bliver afvist kan vi anke afgørelsen. Den slags kan tage halve år, men vi kan ikke gøre andet, siger Sytter Kristensen til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik