Frisørbrødre har egen juletradition: Giver gratis klipninger

I Roskilde rækker Rawa og Ranj Ghafour igen i år en venlig frisørhånd ud til andre.

På juleaftensdag har mange hænderne fulde af gryder og gavepapir.

Hos brødreparret Rawa og Ranj Ghafour er det i stedet kam og saks.

De er nemlig frisører og har skabt en tradition om at tilbyde en gratis juleklip d. 24. december.

- Det er vigtigt at tænke på andre, som har ikke så mange penge, siger Rawa Ghafour til TV 2 Lorry.

De to ejer flere frisørsaloner i Roskilde, og juleaftensdag mellem kl. 12 og 14 står de klar til at klippe i Grand Salon på Hestetorvet 7. 

quote Det er ikke så sjovt at vise, at man har dårlig økonomi ved ikke at se præsentable ud juleaften.

Rawa Ghafour, frisør

Tilbuddet om den gratis klipning går med brødrenes ord ud til "værdigt trængende".

- Jeg har lige klippet en dame, som ikke har været klippet i et halvt år, fordi hun er på kontanthjælp, nævner Rawa Ghafour som eksempel.

Folk vil gerne se præsentable ud 

Som allerede antydet har brødrene Ghafour givet klippende julehjælp i flere år i træk, og på den måde gjort det til deres egen juletradition. 

Brødrene er kommet til Danmark fra Kurdistan og har selv oplevet at have en trang økonomi. Nu vil de gerne hjælpe andre.

Men er det ikke bare en klipning? 

- Det betyder faktisk meget for folk. Klipninger til en hel familie kan hurtigt løbe op. Og det er ikke så sjovt at vise, at man har dårlig økonomi ved ikke at se præsentable ud juleaften, siger Rawa Ghafour.

Rawa og Ranj Ghafour klipper håret på værdigt trængende den 24. december.
Rawa og Ranj Ghafour klipper håret på værdigt trængende den 24. december.
Foto: Privatfoto

Det eneste krav til kunderne er, at man selv har vasket hår hjemmefra, så brødrene kan nå at klippe så mange som muligt. 

Sidste år nåede de på tre en halv time at føre saksen gennem håret på cirka tredive personer. De tør endnu ikke spå om, hvor mange de når denne jul. 

Men én ting er sikkert: De gør det igen næste år. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Stevns Station

141 år gammel togstation skal flyttes

Jacob Gowland Jørgensen

playFamiliefar trodsede rejsevejledninger: - Jeg har brug for at komme væk fra hverdagen

mændenes hjem

Hjemløse sælger juletræer og får indtjeningen i egen lomme

FÆRDIGT INDSLAG(3)

playTingbjerg bygger sig ud af den hårde ghettoliste - beboer frygter opdelt lokalsamfund

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere