Frede fra Jyllinge er fundet i god behold - i Sønderjylland

En 83-årig mand forlod sit hjem torsdag aften, og fredag morgen har politiet offentliggjort et billede af ham.

OPDATERING: Politiet oplyser på Twitter, at Frede er fundet i god behold i Sønderjylland, efter at han forlod sit hjem i Jyllinge torsdag aften.

Han havde taget toget til Sønderjylland, idet han tidligere havde haft en tilknytning til stedet, men havde glemt at give sine pårørende besked. Han er nu hjemme i Jyllinge igen.

Oprindelig artikel

Midt- og Vestsjællands Politi har natten til fredag sendt en efterlysning ud af en bortgået borger. Det drejer sig om en 83-årig mand ved navn Frede, der forlod sit hjem ved Kajakvej i Jyllinge torsdag aften omkring klokken 19.15.

Den 83-årige har gråt, tilbagestrøget hår og formentlig en orange vindjakke på.

Politiet oplyser på Twitter, at de har haft politihunde og en helikopter til at gennemsøge området. Men man har altså endnu ikke fundet ham.

Derfor har politiet fredag morgen valgt at offentliggøre et billede af Frede i håbet om, at der vil komme henvendelser fra borgere, der har set ham.

Man kan kontakte på politiet på telefonnummer 114, hvis man har oplysninger om manden.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik