Fra telefonstik til fibernet: Her forbedres internethastigheden

5.000 adresser i Roskilde Kommune vil ved udgangen af 2019 have mulighed for koble sig på fibernet for at få hurtigere internetforbindelse.

Nu kan borgerne og virksomhederne i Roskilde Kommune godt begynde at juble. De vil nemlig blive tilbudt en bedre bredbåndsforbindelse, når internetforbindelse via telefonstikket skiftes ud med fibernet.

I løbet af 2019 vil der gennem Roskilde by blive etableret fibernet, der tilbyder en langt hurtigere internetforbindelse end den, som det gamle kobbernet kan klare. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

Og det betyder en langt nemmere hverdag for mange mennesker, om man så er gamer, driver virksomhed, arbejder hjemmefra eller holder af onlineshopping.

quote I kommunen har vi længe været opmærksomme på, at en gammeldags telefonforbindelse ikke dækker behovet i en moderne familie

Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

I første omgang vil omkring 1.000 adresser have mulighed for fibernet. Men ved udgangen af 2019 er målet, at omkring 5.000 adresser skal kunne tilgå fibernet. Og kommunen har planer om en yderligere udrulning i 2020 og 2021.

- I kommunen har vi længe været opmærksomme på, at en gammeldags telefonforbindelse ikke dækker behovet i en moderne familie. Nu bliver det heldigvis anderledes for 1.000 husstande i Roskilde by, når TDC sætter spaden i jorden. Og vi glæder os selvfølgelig over, at dette antal øges over 2019, 2020 og 2021, siger borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen, i pressemeddelelsen.

I 2018 afholdte kommunen en bredbåndsmesse, hvor interesserede borgere og ejerforeninger kunne tale med bredbåndsselskaber, om muligheden for at etablere bedre forbindelse i Roskilde Kommune.

Med messen håber Roskilde Kommune at kunne gøre bredbåndsselskaberne mere interesserede i at investere i bedre bredbånd på tværs af kommunen.

Desuden har kommunen en mobil- og bredbåndskoordinator der rådgiver borgere og borgergrupper om, hvordan de selv kan arbejde for en bedre forbindelse, hvor de bor.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik