Folkemøde om Tour de France-start - kommune har særligt ønske til borgerne

Byrådspolitikerne ønsker at indrage borgerne i planlægningen, når 2. etape af verdens største cykelløb ruller i gang i domkirkebyen i 2021.

Lørdag den 3. juli 2021 bliver en hel speciel dag i Roskilde, når 2. etape af årets Tour de France skydes i gang i byen.

Og det skal ikke bare være en begivenhed delvist arrangeret af kommunen. Politikerne på rådhuset har nemlig et ønske om i høj grad at involvere borgerne i processen op til.

- Byrådsmedlemmerne er meget enige om, at de gerne vil sikre, at denne her begivenhed ikke kun er kommunens, men også alle borgernes, så det bliver en folkefest, siger Pernille Kapler Andersen, specialkonsulent i byrådssekretariatet i Roskilde Kommune, til TV 2 Lorry.

Derfor har man også besluttet at invitere til folkemøde med titlen 'Sammen om Touren'21', hvor alle interesserede er velkomne og kan få muligheden for at sætte sit præg på begivenheden. Folkemødet finder sted allerede om godt to uger, tirsdag den 19. november klokken 19.00 til 21.30 på Roskilde Festival Højskole.

"Vi vil gerne skabe en gul folkefest, der er meget mere end en endagsbegivenhed, men vi har brug for din hjælp og dine kreative idéer," lyder det i invitationen, der blandt andet kan findes på Facebook.

Roskilde Kommune opfordrer folk til at møde op, hvis man har en god idé til en fælles aktivitet eller et projekt, der kan fungere som opvarmning til 2. etape af Tour de France i 2021. Samtidig kan man møde op, hvis man drømmer om at være frivillig.

Artiklen fortsætter under videoen.

Tour de France lægger fra i Lorryland

Idrætsforeninger inddrages

På mødet vil der være generel information om Tour de France-starten i Roskilde, og man kan lytte til nogle af de idéer, der allerede er tænkt.

Overfor TV 2 Lorry kan Pernille Kapler Andersen, dog ikke røbe noget om, hvad der allerde nu skulle være på tegnebrættet.

- Der er ikke noget, der er færdigplanlagt eller færdigudviklet. Lige nu er vi meget åbne og lytter på idéer, siger hun.

Man har dog allerede fået tilsagn fra Roskilde Idræts Union, der er en sammenslutning af idrætsforeningerne i Roskilde Kommune, at deres medlemmer gerne vil være med til at skabe en folkefest og være der på selve dagen.

I præsentationsvideoen af Roskilde som værtsby under Tour de France bruges Vikingeskibshallen som åbningsbillede. Efter planen er den en byggeplads, når Tour-feltet kommet til byen.
I præsentationsvideoen af Roskilde som værtsby under Tour de France bruges Vikingeskibshallen som åbningsbillede. Efter planen er den en byggeplads, når Tour-feltet kommet til byen.
Foto: Erhvervsministeriet/Screendump

Hun forestiller sig, at det kunne være cykelklubber eller andre sportsforeninger, som tilbyder sig og siger, de har et arrangement 2021, de godt kunne forestille sig knytter an til Tour de France.

- Vi har nogle forpligtelser overfor ASO (Hovedarrangør af Tour de France red.), for eksempel at der er en markering 100 dage før start, og at vi meget gerne skal inddrage borgere og foreninger og skabe nogle forskellige aktiviteter.

- At verdens største cykelløb kommer til byen og kommunen, er en fantastisk mulighed for at lave og skabe noget sammen, siger Pernille Kapler Andersen.

Dialog med Roskilde Festival

Da det blev offentliggjort, at 2. etape af Tour de France 2021 starter i Roskilde, blev det hutigt kendt, at det vil være samtidig med den sidste dag på Roskilde Festival det år.

Flere har derfor spekuleret i, hvad det kan skabe af trafikale problemer i byen, eller om de to begivenheder på nogen måde skal krydse hinanden.

- Jeg tror roligt, jeg kan sige, at Festivalen er optaget af 2020, men vi er i løbende dialog med dem - blandt andet det her med at håndtere to store begivenheder på samme tid i kommunen, siger Pernille Kapler Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik