Festival og kommune går sammen om kreativt fællesskab

Roskilde Festival og Roskilde Kommune går sammen om at bygge et nyt hus i bydelen Musicon.

Bydelen Musicon i Roskilde huser i forvejen mange af byens kreative og kulturelle tilbud, og nu kan lokalområdet glæde sig over, at flere er på vej.

Roskilde Kommune og Roskilde Festival har netop indgået et samarbejde om at bygge fælles faciliteter i bydelen.

De skal huse flere af kommunens tilbud og samtidig huse Roskilde Festivals administration.

Udover festivalens administration kommer det nye hus nemlig også til at give plads til danseskolen Aaben Dans og Råstof Roskilde som blandt andet udlejer øvelokaler og udstyr og driver spillestedet Paramount. Og så skal det tjene som rammer for Roskilde Festivals frivillige.

- Vi har længe drømt om nye rammer, der både bakker op om det store frivillige fællesskab, der er omkring festivalen året rundt og bidrager aktivt til lokalområdet. Et hjemsted, hvor man mærker Roskilde Festivals almennyttige fundament og fokus på kultur og frivillighed. Så det ligger lige for både at gå sammen med Aaben Dans og Råstof Roskilde og også, at vi ikke bare skaber et hus, der favner vores fælles behov, men skaber et nyt kraftcenter og mødested for frivillighed og kreativitet på Musicon, siger Roskilde Festivals administrerende direktør, Signe Lopdrup.

Fælles faciliteter

I den nye bygning kommer der også til at være fælles faciliteter som blandt andet involverer en stor, fælles sal, som skal bruges til kulturelle arrangementer og til, når Aaben Dans har større danseforestillinger. Desuden kommer Råstof Roskildes øvelokaler også til fremover at ligge i bygningen.

- I Råstof Roskilde ser vi frem til et hus, der vil give vores medlemmer langt flere muligheder for at mødes på tværs, skabe og blive inspireret af fællesskabet. I de nye rammer kan vi invitere ind og være åbne, som det har været vores ønske i mange år. Vi glæder os til at kunne udvikle fremtidens øvelokaler og inddragende fællesområder, som forhåbentligt vil blive til inspiration for andre i fremtiden. Vi er så glade!m siger formand for Råstof Roskilde, Lars Ege larsen.

I løbet af 2018 vil der blive udskrevet arkitektkonkurrence og udarbejdet en lokalplan. Roskilde Kommune regner med, at byggeriet vil stå færdigt i slutningen af år 2020.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik