Festival aflyst efter tre timer på grund af regn og blæst

Musikfestivalen Rabalder i Roskilde er her til aften blevet afbrudt på grund af uvejr.

Skuffelsen er mildest talt stor her aften til i bydelen Musicon i Roskide.

Her blev festivalen Rabalder skudt i gang klokken 14 med koncerter, danseworkshops og gadeidræt.

Men allerede efter tre timer, klokken 17, måtte arrangørerne trække stikket på grund af dårligt vejr.

Det betyder, at resten af aftenens program med blandt andre hovednavnet Love Shop er blevet aflyst. Det oplyser arrangørerne på Facebook.

- Det er drønærgerligt, men vi havde ikke andre muligheder. Det regnede og blæste så meget ind på scenen, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte, siger Kasper Brøndum Andersen, der er kommunikationsmedarbejder ved Musicon, til TV 2 Lorry.

Om Rabalder

Rabalder er navnet på den kulturfestival, der hvert år i august afholdes på Musicon. Arrangementet udspringer af aktørernes lyst til at fremvise livet i bydelen for omverdenen, og afvikles af Foreningen af Aktører på Musicon. Dagen er en kulturel totaloplevelse for hele familien med musik, kunst, mad, gadeidræt, åbne værksteder, dans og meget meget mere.

Kilde: Musicon

Han fortæller, at der lagt mange kræfter i at stable festivalen på benene. Både fra foreningen Musicons side, men også fra en masse frivillige, lokale ildsjæle.

- Der er langt mange penge og timer i det her. Festivalen har været gratis, mens mad drikke og har kostet penge. Det rammer vores mikrobryggeri, og alle de andre, der er stillet op med pavilloner og udstyr, siger han.

Hovednavn aflyst en time inden koncerten

Udover de økonomiske konsekvenser måtte et par tusinde festivalsgængere desuden gå slukrørede hjem før tid. Festivalen havde således flere koncerter på programmet frem til klokken 22.

Hovednavnet Love Shop skulle være gået på klokken 18, mens også koncerter med navne som Windflower, Monkey Jam og Nöhr måtte aflyses.

- Det var godt, så længe det varede, siger Kasper Brøndum Andersen.

Om Musicon

  • Musicon er en ny kreativ bydel i Roskilde, der ligger på et areal, der tidligere rummede en betonvarefabrik. Området ligger mellem Roskilde Dyrskueplads og Roskilde Station og fylder ca. 250.000 m2.
  • Der er i dag omkring 70 aktører på Musicon bestående af virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. I bydelen er der danseteater, museum, kunstskole, skatehal, spisesteder, øvelokaler og meget mere. Derudover er der opført 200 ungdomsboliger, mens 31 familieboliger i form af rækkehuse samt 62 ejerlejligheder er under opførelse.
Kilde: Musicon
n

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik