Falck-reddere nedlægger arbejdet

Kun den akutte ambulancekørsel bliver varetaget i øjeblikket, oplyser Falck.

Faglige møder på flere Falck-stationer i Region Sjælland har mandag morgen udviklet sig til arbejdsnedlæggelser, så der udelukkende køres akutte ambulancer.

Det sker i protest mod den ny overenskomst, som 87 procent af redderne har stemt nej til.

- Der er en dyb frustration blandt mine kolleger over, at uanset hvad vi har stemt, så kan det alligevel blive et ja, siger Carsten Nielsen, der er tillidsrepræsentant for redderne i Roskilde.

Han og de øvrige tillidsrepræsentanter har forgæves forsøgt at få redderne til at genoptage arbejdet.

Køge nedlagde arbejdet fredag

Der er også arbejdsnedlæggelse på stationerne i Holbæk, Snertinge, Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Ruds Vedby, Slagelse og Greve.

I Køge nedlagde redderne arbejdet kortvarigt i fredags.

- Kollegerne er især utilfredse med reglerne for døgnvagter og rådighedsvagter, og vi kan slet ikke genkende vores ønsker i den overenskomst, vi får påtvunget. I løbet af de sidste to år er en række tillæg i forvejen enten blevet fjernet eller langt sværere at opnå, og for den enkelte redder betyder det omkring 100.000 kroner mindre om året i perioden, hvis vi ser på årsopgørelsen fra 2014 og 2016, siger Jørgen Knudsen, der er tillidsrepræsentant i Holbæk.

Det forlyder, at redderne vil genoptage arbejdet klokken 10.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik