Et rør i Helges have løser fremtidens klimaudfordringer

Et rør til spildevand fra husene - altså vand fra for eksempel opvasken og toilettet - og et andet rør til regnvand.

Sådan er kloaksystemet opdelt i Ågerup i Roskilde Kommune. Det kaldes separatkloakering.

Helge Dirks Hansen bor i et af de cirka 50 huse, der fik separeret regnvand og toiletvand i 2015. Først syntes Helge, at det lød som et voldsomt projekt.

- Jeg sov da lidt dårligt den første nat, fordi jeg tænkte: Hold da op, hvad kommer det her til at koste. Vi har fem børn og ni børnebørn, så vi har nok at give penge til, siger han til TV 2 Lorry.

Hver husstand skulle selv punge ud for at få separatkloakeret deres grund. Den detalje har fået borgerne i andre byer til at protestere mod den slags projekter.

Men fra Helge Dirks Hansen kommer der ingen protester.

- Vi har det jo faktisk godt med det. Fordi det fungerer jo, siger han.

Ågerupperne fik to valgmuligheder

I Maglemose Å og Kildemose Å havner det regnvand, som forsyningsselskabet står for i Ågerup. Det spildevand, der udledes her, er ikke blevet renset, Det er nemlig kun regnvandet, og ikke spildevandet inde fra husene, der løber ud i åerne.

Men det er altså ikke alt Ågerups regnvand, der ender i åerne. Da byen skulle separatkloakeres, fik borgerne to valgmuligheder.

Udled regnvandet til en fælles regnvandsledning eller håndtér selv regnvandet på egen grund.

67 procent valgte at stå for regnvandet selv. Helge var en af dem.

- Vi synes, det er rimeligt, at regnvandet bliver på grundene. Dels er det jo miljørigtigt. Det er godt at gøre for miljøet, og pengemæssigt blev det cirka det samme. Så kunne vi lige så godt vælge det, vi synes, er det rigtigste, siger Helge Dirks Hansen.

I kommunernes økonomiaftale for 2013 blev det besluttet, at kommunerne skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. Roskilde Kommune har heri en målsætning om at forbedre vandkvaliteten i søer, åer og fjorden.

Her kommer separatkloakeringen af Ågerup ind i billedet.

Borgere protesterer mod separatkloakering

I mange andre byer har man også forsøgt at separatkloakere private grunde med mere eller mindre succes.

I for eksempel Hillerød ville de også gerne have borgerne til at betale for separatkloakering af husene, men det skabte borgerprotester, så de planer blev droppet igen.

Så hvorfor accepterede ågerupperne den tvungne separatkloakering? Formand for Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune Karim Friis Arfaoui har en idé om hvorfor.

- Jeg tror, at det som betyder noget, det er, om man får en synlig gevinst, når man gør det her, siger han.

Tæt ved Ågerup ligger Salvadparken, der er et vandområde, som gennem flere år har været for forurenet til badning. Separatkloakering kan på lang sigt gøre en forskel.

- Du vil få bedre vandkvalitet, det ville blive billigere på taksterne, og du ville få den her synlige gevinst, nemlig at du ville kunne få lov til at bade ved Salvadparken igen, siger Karim Friis Arfaoui.

I Helge Dirks Hansens have blev der gravet to store vandbeholdere ned. Såkaldte faskiner, der opsamler regnvandet og lader det langsomt sive ned i undergrunden.

- De gravede hele grunden op rundt om huset, og det lignede et bombekrater. Det var helt forfærdeligt. Jeg har gemt billeder af det, som jeg dårligt nok tør kigge på, men det varede ikke så længe, for da de gravede det til igen, og græsset kom næste forår, var det jo overstået, afslutter Helge.

Men det er ikke kun separatkloakering, der kan gøre en forskel for vores vandkvalitet.

Skybrudstunneler sikrer København

Der er gennemsnitlig 22 dage med skybrud om året, men ifølge eksperterne vil det tal kun stige.

Hvis vores fødder og kældre skal forblive tørre, skal vi have et sted at sende vandet hen, og gerne uden at skade vandmiljøet. Her kan skybrudstunneler bruges.

TV 2 Lorry har været nede og se den nye skybrudstunnel under Strandboulevarden på Østerbro, som stadig er under opførsel.

- Når kloakkerne bliver fyldt op, vil vandet i stedet for at stue op gennem ristene og op på gaden, stue op og løbe over og ned i tunnelen. Derefter løber det gennem tunnelen og ud i havnen, siger Maibrit Gjørup, der er byggeleder for Hofor.

Eller det var i hvert fald den oprindelige plan, at vandet skulle løbe ud i havnen.

Den her skybrudstunnel blev planlagt lang tid før, at vi alle blev opmærksomme på udledning af spildevand. Derfor er fremtidsscenariet nu ifølge Hofor, at skybrudstunnelen også skal kunne bruges som en bassinledning. Altså et sted hvor spildevand kan opbevares og sendes til renseanlægget, når der er plads.

1,1 kilometer lang og 2 meter i diameter

I skakten, der er boret midt på Strandboulevarden, er der ret sjappet i bunden, og det skyldes altså ikke regn, forklarer Maibrit Gjørup.

- Vi har ikke grundvandssænket her på Strandboulevarden. De her skakter har vi gravet vådt ud, som man siger. Så det var bare et stort svømmebassin, hvor vi har haft dykkere ude og støbe, siger hun.

Når tunnelen står klar, vil den være cirka 1,1 kilometer lang, to meter i diameter, ligge gennemsnitlig seks meter under asfalten og have været knap tre år undervejs.

Når Maibrit fortæller om arbejdet med tunnelen, forstår man godt, at det ikke klares på en dag.

- Her kan man se, hvilket tunnelrør vi går nede i. Vi nummererer alle tunnelrørene, og de er alle sammen specielle, og vi holder øje med, hvilket rør vi bruger hvornår, forklarer hun.

Der bygges over 300 skybrudsprojekter i København

Der findes andre former for skybrudssikring end skybrudstunneler. En af dem kan ses på Sct. Kjelds plads.

- Det er et byrums- og skybrudsprojekt. Før var hele pladsen dækket af asfalt. Nu er det et grønt åndehul, hvor regnvand kan sive ned i jorden eller opsamles i bassiner. Det skåner kloaksystemet, som ikke lige så nemt bliver overbelastet. En del af det er også at øge biodiversiteten i området, siger Mikkel Balskilde Hansen, der er centerchef for Center for Klimatilpasning i Københavns Kommune.

Der er plantet over 600 træer, og når det regner, afledes vandet til bassiner på pladsen, som nærer beplantningen.

Udover at være kønt, er skybrudssikring også vigtig, når vi taler spildevand.

- Vi bygger et system, der både i de ekstreme situationer og i hverdagens situationer fjerner noget vand, som i dag ville gå i vores fælleskloak, og dermed mindsker vi risikoen for, at vi bruger alt pladsen i kloakkerne og får et overløb til havnen. Det er fuldstændig nødvendigt, at vi skybrudssikrer København, fordi vi kigger ind i et vejr i fremtiden, hvor vi får mere og hyppigere regn, og det er vores kloaksystem ikke gearet til, siger centerchefen Mikkel Balskilde Hansen.

Planen er, at der henover 20 år skal bygges over 300 skybrudsprojekter i København.