Elsket lokalfotograf døde sidste år: Nu æres han med cykelløb

Et sammensat felt af særlige ryttere vil køre rundt i Roskildes gader til ære for afdøde fotograf Erling J. Pedersen.

Til foråret afholdes der er et helt særligt cykeløb i Roskilde. 

Det skriver SN.dk.

Den 24. maj vil nogle af de bedste navne indenfor sporten og tidligere koryfæer drøne gennem gaderne - op til flere gange - før de ender i et opløb på Algade foran Roskilde Avis, der står bag den store begivenhed. 

Det var nemlig her, at 'kanonfotografen' Erling J. Pedersen havde sin mangeårige arbejdsgang, og arrangementet er til ære for ham.

Blev hyldet af legende og borgmester

Erling J. Pedersen døde i april 2017 efter et sygdomsforløb, men nåede inden sin bortgang at fejre sin 70-års fødselsdag et par år forinden.

Her blev han både hyldet af sin ven - den tidligere topstjerne - Ole Ritter og borgmester Joy Mogensen, der kunne berette, at Erling J. Pedersen tog det første billede af hende som formand for DSU i byen. 

Og det er ikke helt tilfældigt, at man nu fejrer fotografen med et cykelarrangement i byens gader.

Erling J. Pedersen var nemlig som ung en af landets bedste cykelryttere, hvilket også smittede af på hans senere avis-karriere.

Som pressefotograf deltog han hvert år ved det store etapeløb Danmark Rundt, og ved 6 dages-løbende i Forum og Ballerup deltog han ligeledes i mange år.

Til 6 dages-løbene først i Forum og siden i Ballerup var Erling også med i mange år. Her er det Hans-Henrik Ørsted, 1986.
Til 6 dages-løbene først i Forum og siden i Ballerup var Erling også med i mange år. Her er det Hans-Henrik Ørsted, 1986.
Foto: Erling J. Pedersen

En mand af Roskilde

At Erling J. Pedersen har fået særlig betydning for Roskilde skyldes ikke kun hans billeder - men også det faktum, at han aldrig forlod byen. 

Først fotograferede han for Roskilde Tidende. Senere Roskilde Mediecenter. Sidst Roskilde Avis. 

Igennem 40 år har han fotograferet byens borgere, og flere af hans billeder findes i det lokalhistoriske arkiv. 

Han er blandt andet blevet tilskrevet æren for, at borgmester Henrik Christiansen fik 14 år som borgmester i Roskilde, fordi han fotograferede den daværende AOF-leder på en cykel tilbage i 1985 gennem byens gader.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20_percent

playHæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

ipiccy_image

playTvillingebrødre på glatis: Hockeyfamilie lavede egen bane i baghaven

20180408-132422-L-1920x1277we

København vil være verdens mest aktive storby

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere