Efterlysning gav pote: Politiet har anholdt mistænkte voldspiger

Tre unge kvinder mistænkt for vold i en gangtunnel i Roskilde er nu anholdt. Det sker få timer efter politiet valgte at efterlyse dem.

Tre unge kvinder blev tidligere i dag efterlyst af Midt- og Vestsjællands Politi. De er mistænkt for at overfalde en 18-årig kvinde fra Ugerløse i tunnelen under jernbanen ved Roskilde Station. 

Overfaldet fandt sted den 8. april 2017 kl. cirka 2.30, og Midt- og Vestsjællands Politi har siden anmeldelsen forsøgt at få de tre yngre kvinder identificeret - dog forgæves.

Derfor bad politiet tidligere i dag offentligheden om hjælp til at finde kvinderne. De blev nemlig filmet af et overvågningskamera.

Politiets efterlysning gav hurtigt pote. Blot få timer senere kunne Midt- og Vestsjællands Politi oplyse til Ekstra Bladet, at de tre unge kvinder nu er anholdt. 

Et "hej" førte til overfaldet

Den 18-årige kvinde blev overfaldet, efter hun sammen med en veninde tilfældigt stødte på de tre kvinder i tunnelen under jernbanen ved Roskilde Station.

Kvinden sagde "hej" til dem, fordi hun var i godt humør.

De tre kvinder bad hende om at tie stille, kaldte hende forskellige skældsord og sagde, at hun skulle passe på.

Den 18-årige kvinde bad dem nu om at slappe af og forsøgte at gå videre men blev holdt tilbage. Den ene fra gruppen tog fat i hendes hår og bankede hendes ansigt et par gange ind i væggen. En anden af kvinderne hjalp til med volden, herunder et forsøg på yderligere vold ved igen at banke offerets hoved ind i væggen, mens den sidste kvinde fra gruppen holdt veninden på afstand.

Den 18-årige kvinde og veninden slap til sidst fri, hvorefter de så, at de tre nu anholdte kvinder grinende gik videre.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik