Efter omfattende ildebrand er stort idrætsanlæg igen klar

Lørdag indviede man Jyllingehallerne.

- Det var jo hjerteskærende for at sige det ligeud. 

Sådan lyder det i dag fra bestyrelsesformand i Jyllingehallerne, Lars Lindskov. 

I 2014 brændte hele idrætsanlægget nemlig ned, men lørdag var smilet stort igen. 

Her indviede man officielt stedet, der rummer både en multihal, en stor og en lille sal, en svømmehal, vægttræning og  faciliteter til kampsport. 

Plads til større arrangementer

Anlægget, der ligger i Jyllinge by mellem Roskilde og Frederikssund, tilbyder nu igen moderne idræts- og svømmefaciliteter for både klubber og skoler samt stævner, opvisninger og turneringer. 

Desuden er tanken, at der skal afholdes konferencer, møder, fagmesser og koncerter på stedet. 

Den ene af Jyllingehallerne har nu plads til 400 tilskuere, og facaden er udsmykket med et metalgitter, der symboliserer et fiskenet fra Jyllinges gamle fiskerkultur.

Undervejs i byggeprocessen bad ejerne Roskilde Kommune om 17 millioner kroner, da forsikringsselskabet kun dækkede det oprindelige anlæg - og ikke selve moderniseringen. 

Derudover har A.P. Møller Fonden doneret 10 millioner kroner til projektet. 

Der er 4.000 brugere af idrætsanlægget hver uge. Det svarer til knapt halvdelen af Jyllinges samtlige indbyggere. 

En gnist ødelagde alt på få timer

Hallerne brændte den 9. juli 2014 under en reparation af taget, hvor en gnist fik fat i isoleringen under tagpappet over svømmehallen.

Heldigvis mistede ingen livet, men ulykken ødelagde både indgangspartiet, cafeteriaet, mødelokaler og haller. Hvad flammerne ikke tog, ødelagde vandet fra brandslangerne. 

- I løbet af tre timer stod hallen i lys luge, fortæller bestyrelsesformand for Jyllingehallerne, Lars Lindskov.

Se de omfattende ødelæggelser her:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik