Efter lastbil-påkørsel og forsinkelser: Nu er vej spærret i fire måneder

Roskilde Kommune glæder sig til, den nye Trekronerbro står færdig i april. Bilister skal dog i byggeperioden væbne sig med ekstra tålmodighed.

- Det her er virkelig træls.

Sådan lød det fra Roskilde Kommune til TV 2 Lorry tilbage i december, da kommunen meddelte, at den nye Trekronerbro blev forsinket.

Nu er der dog godt nyt for både bilister, gående og cyklister. Arbejdet med at opføre den nye Trekronerbro er nemlig gået i gang mandag, oplyser Roskilde Kommune.

På den korte bane skal specielt bilister dog væbne sig med ekstra tålmodighed. Igangsætningen af byggeprojektet medfører også, at den ene vejbane i retning mod København er helt spærret i byggeperioden.

- Trekronerbroen vil være helt færdig sidst i april, og både vi, borgerne i Trekroner og bydelens mange studerende glæder sig også til, at der bliver gode forhold for alle trafikanter, siger vejchef i Roskilde Kommune, Ivan Hyllested Nielsen til TV 2 Lorry.

Broen over Trekroner Allé blev i december 2020 påkørt af en lastbil og beskadiget så meget, så den ikke kunne repareres. Oprindelig var den nye bro planlagt til at stå klar ved nytår. Senere meldte entreprenøren, at broen først er klar sidst i april 2022.

Broen er en vigtig forbindelse både for Trekroners over 5.000 borgere og for de over 11.000 studerende ved RUC og Absalon.

Her på kortet kan du se, hvordan omkørslen for bilister bliver:

Sådan bliver omkørslen for bilister ved Trekroner Allé.
Sådan bliver omkørslen for bilister ved Trekroner Allé.
Foto: Roskilde Kommune

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik