Efter fem års bådebyggeri sejler vikingeskib ud på imødeset jomfrurejse

Lørdag blev den 14 meter lange rekonstruktion af vikingeskibet Skuldelev 3 døbt og sendt ud på sin første af mange sejlture i Roskilde Fjord.

Siden 2017 har en flok bådebyggere ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde arbejdet sig frem mod et klimaks, der fandt sted lørdag ved middagstid.

Her blev museets nyeste skud på stammen af rekonstruerede vikingeskibe søsat i Roskilde Fjord efter en ceremoni med musik og taler og sågar en lille dåbsseance.

Estrid Byrding er navnet på det nye skib, der er en rekonstruktion af Skuldelev 3 – et af de fem berømte skibe, der har hjemme i museets vikingeskibshal.

Derfor var det en glad leder af Vikingeskibsmuseets Bådværft, TV 2 Lorry mødte lørdag.

- Det er en fantastisk dag for os, siger Søren Nielsen og smiler bredt.

Fuldender flåden igen

Estrid Byrding slutter sig med lørdagens indvielse til den lille flåde af rekonstruerede vikingeskibe i Roskilde, der nu igen tæller fem både.

Tidligere fungerede skibet Roar Ege – der i øvrigt var den første, som museets bådebyggere lavede tilbage i starten af 1980’erne – som rekonstruktion for Skuldelev 3.

Men efter 30 års slitage blev Roar Ege pensioneret i 2016, og siden da har museets håndværkere arbejdet på en erstatning. Og det er altså denne rolle, som Estrid Byrding nu overtager.

- Vi har to formål med at bygge skibe. Det ene er den formidlingsmæssige, hvor vi skal have vores gæster ud at sejle og lave kurser med båden her. Det andet er den forskningsmæssige – den eksperimentale arkæologiske som vi kalder det. Her skal vi finde ud af, hvordan skibet egentlig sejlet, siger Søren Nielsen.

Jomfrurejsen lørdag foregik ved, at skibet sejlede ud i Roskilde Fjord og roede tre gange rundt om sig selv i solens retning, hvorefter skibet sluttede sig til museets øvrige både, der længere ude på fjorden sammen ventede på skibet.

Estrid Byrding var i øvrigt en kvinde, der menes at have huseret på Roskilde-egnen i Skuldelev 3-skibets samtid, nemlig første halvdel af 1000-tallet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Havhingsten fra Glendalough er en af de helt store attraktioner på Vikingeskibsmuseet. Det store langskib var med til at byde Estrid Byrding velkommen ved lørdagens ceremonie. (Arkivfoto)
Havhingsten fra Glendalough er en af de helt store attraktioner på Vikingeskibsmuseet. Det store langskib var med til at byde Estrid Byrding velkommen ved lørdagens ceremonie. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Herefter sejlede den samlede flåde af vikingeskibe og træbåde en lille tur rundt på det solbeskinnede vand.

- Det var ligesom for at hilse den velkommen. Men det var også en fejring af de frivillige foreninger og alt det arbejde, de har lagt i projektet , siger Søren Nielsen.

Netop frivilligheden spiller en stor rolle i rekonstruktionen af vikingeskibene. En meget stor del af arbejdet med blandt andet vedligehold varetages nemlig af frivillige.

For små 1000 år siden fungerede Skuldelev 3 som et fragtskib, der kunne betjente de indre danske farvand og Østersøen. Det blev fundet sammen med de andre vikingeskibe omkring landsbyen Skuldelev – deraf navnet – og er det bedst bevarede af de fem, der blev udgravet i 1962.

På verdensarvsliste

Samtidig benyttede Vikingeskibsmuseet i Roskilde anledningen til at fejre, at de nordiske klinkbådstraditioner sidste år blev optaget på Unesco’s liste over verdens immaterielle kulturarv.

- Det betyder meget for os, for det er en anerkendelse af alt det, vores bådebyggere og håndværkere og bådelaug laver, siger Søren Nielsen fra Vikingeskibsmuseets bådeværft.

Med klinkbåde forstås en skibskonstruktion, hvor underkanterne i skrogets planker rager ud over hinanden – lidt ligesom teglsten på bygningstage.

Klinkkonstruktionen var karakteristisk for vikingeskibene og var blandt andet medvirkende til at holde skibets vægt lav, hvilket gjorde det lettere at trække bådene på land.


Spørg Os - Afstemning

Spørg Os - Formular

Hvad undrer du dig over?