Dreng indlagt efter alvorligt uheld - men er uden for livsfare

En 13-årig blev fløjet på Rigshospitalet efter færdselsuheld i Roskilde.

Opdatering 1. juni klokken 06.11:
Den 13-årige dreng meldes nu uden for livsfare. Tidligere lød beskeden, at han var i kritisk tilstand.

En 13-årig dreng blev søndag eftermiddag ramt af en bil i Roskilde.

Uheldet skete kort før klokken 15 i et kryds på Søndre Ringvej, hvor drengen kom kørende på skateboard.

Den 13-årige dreng blev fløjet på Rigshospitalet og blev søndag aften meldt i kritisk tilstand.

Mandag morgen melder politiet dog, at drengen er uden for livsfare.

 Politiet kender endnu ikke kender de nærmere omstændigheder omkring uheldet.

- Det er vi ved at få undersøgt, siger vagtchef Mads Haugaard ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry søndag.

Drengens pårørende er underrettet.

Politiet modtog anmeldelsen om uheldet via alarmcentralen klokken 14.54.

Uheldet skete nærmere bestemt i vejkrydset mellem Søndre Ringvej og Ved Ringen.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik