Disse biler må nu parkere i ubegrænset tid i Roskilde

Delebiler og bybiler har fået tilladelse til at parkere i ubegrænset tid på alle offentlige p-pladser i Roskilde.

Delebiler og bybiler har gennem årene vundet mere og mere indpas i en række større danske byer.

I Roskilde er politikerne så begejstrede for konceptet, at de nu har besluttet, at tidsbegrænsningen på to eller tre timers parkering ikke længere skal gælde ikke for delebiler og bybiler I byen.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Beslutningen er taget for at støtte klimaindsatsen og give borgerne et alternativ til at købe bil nummer to.

- Vi skal gøre hvad vi kan for at understøtte klimaindsatsen, og hvis det her tiltag kan få færre biler på vejene, så er det et skridt i den rigtige retning, siger formand for Plan- og Teknikudvalget, Tomas Breddam (Soc.dem), i pressemeddelelsen.

Skal løse parkeringsproblem

Det har op til nu været et problem for delebilerne og bybilerne at overholde de længere tidsbegrænsninger på parkering, da de ofte skal stå i et stykke i et stykke tid mellem to bookinger.

Kommunens Plan- og Teknikudvalg har der givet delebiler og bybiler tilladelse til at parkere i ubegrænset tid på alle offentlige p-pladser med parkering tilladt i længere tid end 30 minutter.

Tilladelsen gælder dog ikke, hvis der parkeres ulovligt eller på private parkeringspladser.

- Delebiler har faste pladser til deres biler, mens bybiler skal parkere indenfor en zone, hvor næste bruger så kan finde bilen på en app. Vi reserverer gerne pladser til delebiler, hvis vi modtager ønsker om det, siger Tomas Breddam.

Endnu et grønt skridt

I første omgang benytter firmaet GreenMobility sig af ordningen fra den første maj.

GreenMobility har 400 grønne bybiler, som også kan hentes eller afleveres i København, Gentofte eller på Frederiksberg på alle offentlige veje og p-pladser med minimum to timers tidsbegrænsning. 

Firmaet har også en række VIP-parkeringspladser - også kaldet Hotspots - hvor bilerne kan sættes til opladning.

- I Plan- og Teknikudvalget ser vi denne mulighed som endnu et skridt til at nedbringe CO2-udslippet fra transport. Vi har netop indført elbusser på alle vores egne linjer, vi udlåner elcykler til borgerne, så de kan teste den mulighed, og vi gør løbende vores egen varetransport og bilpark mere grøn, fortæller Tomas Breddam.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

hillerødmotorvejens forlængelse

playUdbygning af Hillerødmotorvejen er nu et skridt tættere på virkelighed

20_percent

playLadeoperatør fordobler i år antallet af ladestandere til elbiler i hovedstaden

Stevns trængsel

Årtiers køkørsel kan forsvinde med anlæggelsen af en ny statsvej

hillerød forside

playMilliardforhandlinger giver nyt håb for Hillerødmotorvejen

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere