Direktør: Restaurantskib grundstødt på grund af 'koncentrationssvigt'

Direktøren for M/S Sagafjord fortæller, hvorfor det gik galt på Roskilde Fjord lørdag eftermiddag.

132 passagerer på restaurantskibet M/S Sagafjord fik lørdag eftermiddag en noget anden overfart end forventet.

Skibet stødte nemlig på grund, og de kom derfor ikke i havn med Sagafjord, men måtte i stedet evakueres i redningsbåde.

I nat er skibet blevet undersøgt af Forsvaret, som ikke har fundet nogen skader. Skibet kan derfor allerede søndag byde gæster ombord igen.

Men hvordan kunne grundstødningen ske? 

Ramte en sandbanke

Årsagen er en menneskelig fejl, fortæller M/S Sagafjords direktør, Niels Parsner, til TV 2 Lorry: 

- Det er et koncentrationssvigt. Skipperen sejler, hvor han ikke skulle sejle, og så rammer han en sandbanke, siger han. 

Får det konsekvenser for ham?

- Det er svært at sige. Det vil Søfartsstyrelsen afgøre. Det er en længere proces.

Men vil du som direktør lade det få konsekvenser?

- Det har jeg ikke taget stilling til.

Direktør: Passagerer kan godt føle sig trygge

På Facebook får passagerne ombord ros for at håndtere evakueringen med "tålmodighed og godt humør". På grund af omstændighederne fik de turen gratis. 

Trods koncentrationssvigtet kan man ifølge direktøren trygt passere landgangsbroen, når skibet igen stævner ud: 

- Det kan man sagtens. Der er ikke tale om, at Sagafjords teknik har svigtet. 

Men hvordan undgår I, at der sker en grundstødning igen? Det kan godt lyde lidt utrygt med et "koncentrationssvigt". 

- Det er en menneskelig fejl, og så følger vi op, svarer Niels Parsner.

Han fortæller, at han har talt med mandskabet, og at det er den samme skipper, der sejler i dag. 

 






_

_


Mest læst i dag

Se flere

112

Brand Amager

Beredskab rykker ud til brand: Beboere opfordret til at lukke vinduerne

Otte kvinder dømt for at hyre folk til at stjæle hund

Pernille Beckmann

Politi om chikanesag mod borgmester: "Det er en hastesag"

20211029-203353-L-8256x4635ma

Borgmester i chok efter flaskekast mod hus: Politiet vil hæve sikkerhed omkring mig


Roskilde


Forsiden lige nu

Se flere