Det kan du lave 1. januar: Lidt af hvert og absolut ingenting

Hvis du ikke allerede har oprydning og online madbestilling på programmet, har vi her samlet en række forslag til, hvad du kan lave 1. januar.

Kom kongeligt ind i det nye år

Hvis du bliver fristet ved tanken om, at den første dag i det nye år kan blive lidt ud over det sædvanlige, bør du sætte kursen direkte mod Hendes Majestæt Dronningen.

Amalienborg slår nemlig dørene op for en ekstravagent 1. januar, da de inviterer inden for i Christian VIII's Palæ. 

Som deltager vil man ved ankomst i havesalen blive tilbudt et glas bobler og chokolade med kongeligt tryk til lyden af en cello- og violinkoncert. 

Der vil ligeledes være mulighed for at udforske Kongehusets nytårstraditioner som nytårstale, nytårskur og nytårstaffel.

Bliver man hængende helt til klokken 19, vil det være oplagt at slentre over slotspladsen til Christian VII's Palæ og spotte de smukke gallarober, der vil være at se, når gæsterne ankommer til Regentparrets nytårskur. 

Hvis du har været tidligt oppe og i stedet foretrækker et formiddagsbesøg, kan du kombinere det med Vagtskiftet på slotspladsen kl. 12. 

I anledning af det nye år er Den Kongelig Livgarde iklældt rød galla. 

Hvor og hvornår: Christian VIII's palæ, den 1. januar, kl. 11-19.  

Læs mere her

Regentparret afholder nytårstaffel i Christian VII's palæ den første aften i 2018.
Regentparret afholder nytårstaffel i Christian VII's palæ den første aften i 2018.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Frederiksberg Rådhus klokker i det

Nytåret bliver budt velkommen på Frederiksberg Rådhus i musikkens tegn.

Det er klokkenist Joanna Stroz, der vil opføre en koncert med både klassiske og nye værker. 

Den polskfødte slagtøjsspiller er uddannet fra musikkonservatoriet i Krakow i 2003 og fra solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium i 2008.

Joanna Stroz er på trods af sin klassiske uddannelse kendt for at eksperimentere med rytmisk og improvisatorisk musik, hvilket også vil kunne mærkes, når hun spiller i rådhustårnet på Frederiksberg årets første dag. 

Program

1. Short Prelude No. 1 J.S. Bach arr. J.J.Stroz
2. Vær Velkommen, Herrens År (1852) A. P. Berggreen
3. Ballade fra Serenade II Ronald Barnes
4. Pilgrim MØ arr. J.J.Stroz
5. Moon River Henry Mancini arr. J.J.Stroz
6. Prelude from Suite IV J.S. Bach arr. Arie Abbenes
7. Naima John Coltrane arr. J.J.Stroz
8. Mother Ray Charles arr. J.J.Stroz
9. Charade Henry Mancini arr. J.J.Stroz

Hvor og hvornår: Frederiksberg Rådhus, den 1. januar, kl. 16-16.45.

Læs mere her

Det er i dette tårn, Joanna Stroz vil spille det nye år velkommen.
Det er i dette tårn, Joanna Stroz vil spille det nye år velkommen.
Foto: Brian Bergmann / Scanpix

Kom ud og gå i naturen

Frisk luft, motion og underskøn natur - hvis det er lige akkurat det, du har brug for 1. januar, skal du troppe op på halvøen Bolund Holm, der er at finde på Roskilde Fjords østlige kyst.

Med ornitolog Arne Volf i spidsen, vil du her blive guidet rundt på den fredede halvø, der består af et særligt bevaringsværdigt stykke natur. 

Du vil blandt andet komme til at se Bolundstenen, der er et levn tilbage fra istiden. 

Derudover vil turen især have fokus på de spændende planter, der vokser i området, og de mange fulge, der er kendt for at holde til der. 

Udsigten over Roskilde Fjord skulle heller ikke være så ringe endda.

Hvor og hvornår: Bolund Holm, den 1. januar kl. 12. 

Læs mere her

Bolundstenen stammer helt tilbage fra istiden.
Bolundstenen stammer helt tilbage fra istiden.
Foto: Kim Nørager Bay / Google Maps

Nytårsmarch i Albertslund og Høje-Taastrup

Det er ikke kun i Roskilde, man kan komme ud og gå i flok den 1. januar. 

Hjerteforeningen har nemlig arrangeret en nytårsmarch både i Albertslund og i Høje Taastrup.

Begge ture er vurderet til at vare cirka en time. I Albertslund går turen gennem Vestskoven, mens fodsporene i Høje-Taastrup skal sættet på Hjertestien. 

I Albertslund er der sørget for ekstra underholdning, da der vil være bankospil undervejs på turen med mulighed for at vinde præmier. Når turen er ved vejs ende, vil der blive hygget med kaffe og brød i et lokale på Herstedøster Skole.

I Høje Taastrup er afslutningen en kende mere festlig, da der her vil blive serveret champagne og kransekage. 

Hvor og hvornår: Herstedøster Skole eller Hedehusene Station, den 1. januar, kl. 14. 

Læs mere her og her.  

Et glimt af Vestskoven, der er Danmarks største nye skov. 
Et glimt af Vestskoven, der er Danmarks største nye skov. 
Foto: Andreas Beck / Scanpix

Du bør lave absolut ingenting

Solveig Wandall er psykolog og repræsentant for Stressforeningen. Hun forklarer, at vores hjerner har brug for pauser i hverdagen, og at den 1. januar er en oplagt dag at hive stikket helt ud af kontakten.

quote Med den måde, vi arbejder på og bruger vores mobiltelefon på, er vores hjerne under konstant stimulering.

Solveig Wandall, psykolog. 

- Med den måde, vi arbejder på og bruger vores mobiltelefon på, er vores hjerne under konstant stimulering, siger Solveig Wandall. 

Hun forklarer, at den uafbrudte stimulering ikke er sund for os, da vores hjerner har brug for at slappe af og genoplades - lidt ligesom, når vi træner vores muskler i fitnesscenteret, hvor restituering er en vigtig del af muskelopbygningen. 

Helt konkret foreslår Solveig Wandall, at man den 1. januar eksempelvis dropper at gå på sociale medier og i stedet kommer helt ned i gear ved at kigge ud i luften, meditere eller sove. 

Det vil sige, at du med ro i sindet og god samvittighed sagtens kan ligge på langs en hel dag. Det er faktisk sundt for dig.

Godt nytår! 

Du kan helt uden at bekymre dig indtage denne position hele den 1. januar.
Du kan helt uden at bekymre dig indtage denne position hele den 1. januar.
Foto: Maria Hedegaard / Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik