Danmarks ældste psykiatriske hospital forvandles til boligområde

Engang var der psykiatriske patienter. Snart kan 400 familier flytte ind. Sankt Hans i Roskilde skal forvandles til et helt nyt byområde.

I årevis har flere bygninger ved det flere hundrede år gamle psykiatriske hospital Sankt Hans i Roskilde stået tomme. Men snart bliver der igen pustet liv i det gamle hospital.

Nu skal den vestlige del nemlig forvandles til et helt nyt byområde.

Roskilde Kommune har netop købt området af Region Hovedstaden.

Planen for det nye byområde er blandt andet, at der skal flytte 400 familier ind, men hvordan og mere præcist hvor er endnu ikke helt på plads. Men borgmesteren i Roskilde, Thomas Bredddam (S), har klare ønsker for området.

Fra udsendelsen klokken 19.30 den 10. september.

- Når vi køber det som kommune, så er det for at kunne styre udviklingen. Altså så er det for at kunne være med til at bestemme, hvad der skal være her, siger han og fortsætter.

- Vi tænker, at det skal være et mangfoldigt område, hvor der er alle typer af boliger. Men det er jo også samtidig hele Roskildes rekreative baghave. Vi er lige ved Roskilde Fjord og Boserup Skov.

Kommunen overtager området i 2022, men allerede nu kan høringer og borgermøder gå i gang. Det første borgermøde på Sankt Hans er den 19. september klokken 13 den 19. september, hvor man kan blive vist rundt og høre mere om projektet.

Der skal fortsat også være psykiatrisk hospital

Kommunen overtager i alt et grundareal svarende til ca. 400.000 kvadratmeter. I den østlige del sker der også ting og sager.

Region Hovedstaden beholder Sankt Hans Øst, men er i gang med at opføre en ny retspsykiatrisk afdeling. De forventer, at den står færdig ved udgangen af juni 2021.

Den nye afdeling skal bl.a. huse patienter fra nogle af de afdelinger, der nedlægges i Vestområdet. 

- Vi er ved at bygge Nordens bedste retspsykiatri på markerne heroppe, fortæller regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Samtidig beholder Region Hovedstaden Fjordhuset i vestområdet, og der bliver derfor stadig én psykiatrisk afdeling mod vest, hvor der også skal være boligområde.

I Fjordhuset behandler man patienter med psykisk sygdom og samtidigt misbrug.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik