Cyklist dræbt af lastbil uden for Roskilde

En mandlig cyklist blev ramt af en lastbil i Kirke Såby vest for Roskilde.

En 82-årig mand er mandag morgen blevet dræbt, da han kom kørende på sin cykel ad vejen Fuglevang i et villakvarter i Kirke Såby uden for Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry. 

Manden blev ramt af en lastbil, der kom kørende ud fra Fasanvænget. Den 45-årige chauffør så tilsyneladende ikke den ældre mand.

- Lastbilchaufføren kører ud og drejer til højre. Lastbilen rammer manden, der bliver klemt under venstre forhjul. Han dør på stedet, siger kommunikationsmedarbejder Merete Scheelsbeck til TV 2 Lorry. 

Hun oplyser, at politiet fik en anmeldelse om trufikulykken klokken 8.06. 

- Nu er vi gang med at tale med chaufføren, der er meget påvirket af ulykken, og så efterforsker vi, hvad der mere præcist er sket, siger Merete Scheelsbeck til TV 2 Lorry. 

De pårørende til den dræbte mand er blevet underrettet, oplyser politiet. Manden boede i Kirke Såby. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik