Brøndby-legendes søn ny cheftræner i FC Roskilde

René Skovdahl, søn af den tidligere Brøndby-træner Ebbe Skovdahl, bliver ny cheftræner i 1.divisionsklubben FC Roskilde.

47-årige René Skovdahl skal i næste sæson forsøge at gøre det, som hans forgænger bare var 3 point fra at kunne spille med om: Oprykning til Superligaen. Det skriver klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Han kommer fra et job som assistenttræner i israelske Maccabi Haifa. Han har tidligere været assistenttræner i Brøndby, hvor hans far Ebbe Skovdahl også har fungeret som cheftræner i flere omgange.

quote Jeg er rigtig glad for at Rene kommer til klubben. Vi har haft nogle rigtig gode snakke med ham, og han har den profil, vi gerne vil have.

Anders Theil, Manager, FC Roskilde

- Jeg er rigtig glad for at Rene kommer til klubben. Vi har haft nogle rigtig gode snakke med ham, og han har den profil, vi gerne vil have. Jeg er sikker på at han kan få rykket holdet endnu mere, siger manager i FC Roskilde Anders Theil.

- Vi er på vej ind i en tid, hvor vi i løbet af et års tid skal gå over til fuldtid. Udover Renes trænergerning, skal vi også trække på hans erfaring fra udlandet med at gå over på et fuldtids-setup siger den tilfredse manager.

René Skovdahl har erfaring fra Premier League, hvor han var en sæson med den tidligere Manchester United stjerne, nordmanden Ole Gunnar Solskjær i Cardiff. Derudover har han også været i Brøndby, både som fysisk træner og assistenttræner og som cheftræner for reserveholdet.

quote Jeg har et meget positivt indtryk af klubben, både set udefra og i lige så høj grad fra de første samtaler med folkene her.

René Skovdahl, Cheftræner, FC Roskilde

- Først og fremmest er jeg utrolig stolt over at skulle være en del af FC Roskilde i de kommende år. Jeg har et meget positivt indtryk af klubben, både set udefra og i lige så høj grad fra de første samtaler med folkene her, siger den nye cheftræner René Skovdahl og tilføjer:

- Jeg har utrolig stor respekt for den udvikling, klubben har været igennem, og jeg vil gå ydmygt til opgaven med enorm arbejdsvilje. I forhold til mine egne værdier som menneske og som træner stemmer det rigtig godt overens med FC Roskildes. Nu glæder jeg mig til at komme igang, siger han.

Udover at have arbejdet sammen med Michael Laudrup i Brøndby, er René Skovdahl i familie med Laudrupbrødrene Brian og Michael, da hans far er deres onkel.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik