Bro smadret af uopmærksom lastbil: Nu ender regningen alligevel hos kommunen

Roskilde Kommune skal nu hastebehandle indkøb af ny bro, efter den gamle blev nedlagt af en lastbil i december.

Roskilde Kommune er endt med lidt af en økonomisk hovedpine, efter en stor tonstung lastbil med kran påkørte og totalskadede Trekronerbroen, der går over Trekroner Allé ved RUC.

Ulykken skete 15. december sidste år.

quote Det er møgærgerligt. Det var jo en pæn bro.

Jens Børsting, formand for Plan- og Teknikudvalget, Roskilde

Dagligt vandrede blandt andet tusindvis af RUCs studerende over gangbroen for at komme over til togstationen. Men de må nu søge andre veje, indtil en ny bro bliver bygget.

Og det skal den hurtigst muligt, hvis det står til Plan- og Teknikudvalget i kommunen. Men det bliver ikke uden økonomiske ærgrelser.

- Vi får ikke broen fuldt dækket af forsikringen. Det havde jeg nok regnet med. Det er jo chaufføren, der har ødelagt broen. Men det kommer ikke til at ske, fortæller formand for Plan- og Teknikudvalget, Jens Børsting (S) til TV 2 Lorry.

Roskilde Kommune forventede at broen havde en del gode år tilbage at leve i og derfor havde man heller ikke budgetteret med en ny bro foreløbig.

- Vi skal nu bruge skattekroner på at bygge en ny, så vi skal ikke bruge flere end højst nødvendigt. Men broen mangler, så vi skal også have den bygget hurtigt.

Derfor har kommunen nu udbudt byggeriet af en ny gang- og cykelbro som en totalentreprise, hvor både design, funktionalitet og pris indgår i den endelige vurdering.

Trekronerbroen blev grundigt ødelagt i december 2020.
Trekronerbroen blev grundigt ødelagt i december 2020.
Foto: Presse-fotos.dk

Kommunen forhandler med kranfirmaets forsikringsselskab, men kender endnu ikke størrelsen på den erstatning, der vil blive udbetalt.

En ny bro forventes at koste mellem fem og ti millioner kroner.

(Artiklen fortsætter under kortet, hvor Trekronerbroen er placeret)

- Det er møgærgerligt. Det var jo en pæn bro. Men nu skal vi have bygget en ny, siger Jens Børsting.

Han håber på, at broen kan stå færdig om cirka et år fra nu. Og Jens Børsting håber også, at man kan undgå at bygge en midlertidig bro.

quote Vi skal nu bruge skattekroner på at bygge en ny, så vi skal ikke bruge flere end højst nødvendigt.

Jens Børsting, formand for Plan- og Teknikudvalget, Roskilde

- Vi håber, vi kan klare os ved at lede folk af de to andre muligheder der er. Men hvis det viser sig efter at coronanen har sluppet sig tag og folk vender tilbage på arbejde, at der opstår fodgænger- og cykelkaos fordi broen mangler, må vi få bygge en midlertidig i stilladsmaterialer.

En midlertidig bro, der står på stedet i seks måneder, vil koste 1 -1,5 mio. kr.

Tre til fem relevante virksomheder vil af Roskilde Kommune nu blive bedt om at bygge på totalentreprisen. 

Lastbil
Foto: Presse-fotos.dk

Spørg Os - Afstemning

Spørg Os - Formular

Valg til Folketinget