Brandfolk har kæmpet med industribrand hele natten

I en periode blev folk i området opfordret til at lukke døre og vinduer på grund af røgudvikling.

En industribrand ved Baldersbuen i Hedehusene har natten til onsdag krævet arbejde for politi og beredskab på den københavnske vestegn.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Mads Dam, til TV 2 Lorry.

- Beredskabet har kæmpet med branden i løbet af natten. Den var i første omgang slukket, men blussede så op igen omkring klokken 04.30. Men er nu slukket igen nu, siger han til TV 2 Lorry kort før klokken 06.30.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 20.57 tirsdag aften, hvorefter man rykkede ud til stedet. 

Her kunne man konstatere, at industribygningen stod i flammer og udviklede en del røg.

Derfor opfordrede man i en periode beboere i området til at lukke døre og vinduer. Denne opfordring er dog ikke længere gældende onsdag morgen.

Kender ikke brandårsag

Vagtchefen oplyser til TV 2 Lorry, at der ikke er sket nogen personskader hverken i forbindelse med branden eller den medfølgende røgudviklingen.

Hvad der er årsag til branden, har politiet endnu ikke et overblik over onsdag morgen. 

- Vi venter på, at bygningen er kølet af, så skal vi ind og undersøge den, siger Mads Dam.

Han oplyser, at politiet klokken 06.30 ikke er tilstede på stedet.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 20.57 tirsdag aften.
Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 20.57 tirsdag aften.
Foto: Dansk Skoleidræt / Johnny Anthon Wichmann

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik