Brandfolk beskudt med fyrværkeri i Roskilde

Brandfolk blev nytårsaften beskudt med fyrværkeri i Rønnebærparken i Roskilde.

Et brandudkald til Rønnebærparken udviklede sig nytårsaften dramatisk for brandfolkene fra Østsjællands Beredskab.

Ved ankomsten til boligkvarteret blev de nemlig beskudt med romerlys, raketter og andet fyrværkeri. Det skriver SN.dk.

- Det er noget, vi ikke er så glade for. Holdlederen valgte at trække sig tilbage og tilkalde assistance fra politiet, og jeg kørte også derud, og så fik politiet forholdsvis hurtigt bragt ro over tingene igen, siger brandinspektør og indsatsleder Bo L. Andersen til SN.dk.

Branden var højst sandsynligt påsat. Det var en knallert, der var stukket ild til, og der var der ingen risiko for, at branden ville brede sig.

Tidligere var det et stort problem, at brandfolkene fik en 'varm modtagelse', når de blev kaldt ud til Rønnebærparken og Æblehaven, skriver SN.dk. Derfor begyndte Roskilde Brandvæsen at uddanne unge mennesker til brandkadetter, der kunne fungere som en slags ambassadører - blandt andet i de sociale boligområder.

'Beskydningen' i Rønnebærparken denne nytårsaften var den første kedelige oplevelse i brandkadetternes tid.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik